197 / 364
142
M o d g a n g s t i d e r
forskellige Klædevarer,
3
Sider Flæsk,
1
Læst Salt i Tønder,
2
Kister og Køje
klæder,
1
Tønde
01
og
350
Læster tomme Tønder.
Lübecks Arkiv har bevaret disse Klagemaal fra Lübecks, Stralsunds og Ro
stocks Borgere; de er kun et Uddrag af Lister over disse Byers samlede Tab i
danske Farvande, men de har sikkert haft talrige Sidestykker, som nu er tabt,
fra andre Byer. Holstenerne var, som det vil ses, bjærgsomme Folk.
I denne urolige Tid var Biskop
Jens H ind
død i
1330
, men hans Efterfølger
Jens Nyborg
opgav ikke Bispestolens Krav paa deres Gods. Han stadfæstede i
1331
Roskilde Kapitlets Rettigheder, som mange vilde berøve det, og i
1337
lod han Ingvar Hjorts Breve om hans Overtagelse i
1328
af Borgen og Lenet
i København læse paa Tinge.9)
Det er muligt, at denne Tinglæsning har været Indledningen til Biskoppens
Overtagelse af Borgen, men Dokumenter herom er i alt Fald ikke bevarede,
og endnu i Juli
1340
var Borgen i Grev Johans Besiddelse,10) men inden næste
Foraar var Roskildebiskoppen Indehaver af Borgen og, som før omtalt, Part
haver i Kaperiet i Sundet.
I Foraaret
1340
gik Grev
Gert
paa Plyndringstogt i Nørrejylland med en
stor Hær, og
1
. April blev han dræbt i Randers af
Niels Ebbessøn.
Imidlertid var Christoffers yngste Søn
Valdemar,
siden kaldet Atterdag,
bleven voksen, og efter at han havde tilbragt sin Ungdom ved Kejser
Ludvig
af Bayerns Hof, befandt han sig i
1338
hos sin Svoger Markgrev
Ludvig
af
Brandenburg, hvor fordrevne danske Stormænd sluttede sig til ham, og hvor
han antog Titlen „ret Arving til Danmark“ . Efter Grev Gerts Drab søgte Grev
Johan saavel som Grev Gerts Sønner Forbindelse med ham og søgte at vinde
ham ved en Ægteskabsplan med Grev Gerts Datter. Han gik først ind derpaa,
men snoede sig med sin Forhandlingsdygtighed atter fri og ægtede i Stedet
Hertug Valdemar af Sønderjyllands Søster
Helvig.
Brylluppet fejredes paa
Sønderborg Hus i Pinsen
1340
og St. Hansdag blev Valdemar Atterdag hyldet
som Konge paa Viborg Ting. Ved Medgiften søgte han at bringe saa meget,
som han evnede, af Jylland under sit Styre. Derefter vendte han sig i
1341
mod
Sjælland. Først søgte han, omend forgæves, at faa Midler til at indløse
Vording
borg.
Derefter bød der sig Muligheder ved
København.
Endnu 8. Juli
1340
sad Marquard Stovæ den ældre og Otto Gholenbek paa Borgen som Høveds-
mænd for Panteherren Grev Johan og gav Lübeckerne Tilladelse til at komme
til København som Købmænd eller under Sildefisket.11) Men i Løbet af Efter-
aaret fik Biskop
Jens Nyborg
af Roskilde Borgen i sit Værge og
16
. Januar
o) K.D.
INr.
49
.
51
.
10) K.D.
INr.
55
.
11) K.D.
INr.
55
.