148
M o d g a n g s t i d e r
Mange af Skibsplyndringerne foregik i Københavns Havn eller tæt udenfor
den og viser altsaa, at Skibe fra Lübeck, Rostock og Stralsund besejlede denne
i
1330
Aarene. Men skriftlige Privilegier paa fremmed Handel i
København
findes, ikke før
1340
.
Magnus Smek
havde som Herre i Skaane bekræftet Lübeckernes Privilegier
paa Skaanemarkederne saa sent som i
1338
. I de følgende Aar gjorde han dem
Livet surt ved forøgede Udgifter. Tilsidst fængslede han Købmændene og beslag
lagde deres Gods overalt i Riget og i
1342
herskede der aabenbar Krig.
Uagtet de holstenske Grever ellers ikke plejede at være venlig stemt overfor
Lübeck, fandt Grev
Johan
det under disse Forhold ønskeligt at lade sine Høveds-
mænd i
København,
Marquard Stovæ den ældre og Otto Gholenbek 8. Juli
1340
give de lybske Købmænd Tilladelse til i dette Aar at komme til Køben
havn for Købmandskab eller Sildefangst i de forestaaende Markeders Tid og
tilsikre dem Fred, med mindre, hvad Gud forbyde, nogen blandt dem selv
skulde volde Striden.24)
16
.
Juli
1341
gav de samme Høvedsmænd, tilsyneladende paa eget Ansvar,
Borgerne fra Kampen, Stavorn, Harderwyk og overhovedet alle Byer i Vester-
leden en lignende Tilladelse til at komme til København og til at lægge ind i
Havnen udenfor Byen, altsaa i Revshullet, med frit Lejde og Sikkerhed for
Folk og Gods fra deres Ankomst i Havnen og til de forlod den efter endt
Marked.25)
15
. August
1342
fik Købmændene fra Kampen Kong
Valdemars
Stadfæstelse af deres tidligere Rettigheder fra Hertug Valdemars og andre danske
Kongers Tid og tilføjede, at de nu maatte nyde de Rettigheder, som de før havde
haft i Skaane, ogsaa i
København,
i
Dragør
eller i
Revshullet
,26)
Endnu
3
. September
1365
befalede Kongen sine Fogeder og Tilsynsmænd
paa Markederne i København, Dragør og Skanør at tage vel imod Købmændene
fra Zytphen.27)
Det er rimeligt, at alle disse Tilladelser til fremmede Købmænds Handel
har givet Anledning til en ikke ringe Invasion af dem, først som Gæster eller
Vinterliggere, siden som blivende Medlemmer af Borgerskabet, som derved fik
en stærk tysk og hollandsk Kolorit. Dette maa have ført til en Opblomstring af
Handel og Næringsliv i Byen trods de krigeriske og urolige Tider, der i enkelte
Aar som i
1342
kunde virke hæmmende nok, medens den betydeligste Del af
Udbyttet gik til de udenlandske Storkøbmænd. At Byens Borgerskab deltog i
Handelslivet fremgaar ogsaa af den Tilladelse som Kong Valdemar
3
. August
24) K .D. I Nr.
55
.
25
) K.D. I Nr.
60
.
26
) K.D. I Nr.
61
.
27
) Hans. U rk. B. IV Nr.
155
.