204 / 364
M o d g a n g s t i d e r
149
1348
gav, hvorved
Borgerne
fik samme Ret til at købe og sælge, skære Klæde
og drive andet Købmandsskab paa
Dragør Marked,
som tidligere Konger havde
tilstaaet dem i
Skanør.28)
Et ejendommeligt Udslag af den tyske Invasion finder vi i Oprettelsen af
den saakaldte
Rosengaard
paa de ubebyggede Arealer i den nordlige Del af
Byen. I udvidet Forstand blev Navnet siden brugt om hele Kvarteret langs
Volden fra Fiolstræde til Sværte- og Regnegade, saaledes at Grundene paa Ga
den Rosengaardens Nordside og paa begge Sider af Lille Købmagergade regne
des hertil.
Byens Rende
i Landemærket og bag Bjørnebrogades Købmangerboder
dannede Syd- og Vestgrænse for Rosengaarden. I snævrere Forstand synes Nav
net dog kun at gælde Jorden vest for St. Gertrudsstræde og nord for Sværte- og
Regnegade, og det er dette Areal, som Kong Valdemar i Følge Jordebogen af
1377
berøvede St. Nicolai Kirke.
Rosengaarde fandtes i flere af de nordtyske Byer, bl. a. Hamburg og Lübeck,
i Rostock, Wismar, Stettin og Greifswalde. Der var her Forlystelsessteder, ikke
altid af den moralsk uskyldigste Art, og det er rimeligvis et saadant Anlæg, der
er opstaaet paa Nicolai Kirkes Grund. Men den københavnske Rosengaard
havde ogsaa Forbilledernes Skavanker; her maa vi søge
Bovepladsen,
hvor de
uartige Piger færdedes, og hvor det var Københavns Bagersvende under Bøde
straf forbudt at lade sig finde.29)
I Middelalderens Slutning, da
St. Anne Hospital
skulde flyttes her hen,
bestemte
Frederik I
i Fundatsen, at ingen Kvinde, som levede i aabenbart Skør
levned, maatte bo paa
80
Favne nær Hospitalets Fortov.30) Og
Peter Plade
siger i sin Visitatsbog, idet han taler om Farerne ved et utugtigt L iv : „ Ja hvor-
mange mistede ikke deres Liv i København, for den Rosengaard var ved Magt.
Ikke visker Bøddelen sit Sværd saa tit udi denne Tid, som han gjorde i den Tid .
Wismars Rosengaard nævnes allerede i
1325
. Her holdt Papegøjeselskabet
sin Fugleskydning, og her spillede Stadsmusikanterne paa Søn- og Helligdage
mellem Paaske og St. Hans. Borgerne dansede i Rosengaarden, men det gik
næppe altid fredeligt til, idet der var sat stræng Straf for at udøve Vold eller
drage hinanden efter Haaret.31)
De syv Linde i Rostocks Rosengaard nævnes i et lille Vers om Rostocks
Vartegn.32)
Om den københavnske Rosengaard findes ingen detaillerede Meddelelser
28
) K.D. I Nr.
67
.
29
) Nyrop. Danm. Gildeskraaer II
23
.
so) K.D. IV Nr.
387
.
si) Mecklenb. U rk. B. V III Nr.
55
.
16
.
14
. Nr.
62
.
76
. X III Nr.
765
. Nr.
77
. 66.
3
2) Beitr. zur Gesch. v. Stadt Rostock X. p.
50
.