152
M o d g a n g s t i d e r
havde faaet indrettet med pavelig Tilladelse og med visse Afladsbegunstigelser
for dem, som søgte det.37) Ærkebiskop Niels Jonssøn celebrerede Messen og fore
tog Vielsen i Overværelse af Kong Magnus og Dronning Bianca, og der har
sikkert været talrige af Kirkens og Ridderskabets Stormænd tilstede saavel ved
Vielsen som ved de paafølgende Fester paa Borgen.
Kong
M a g n u s
mistede for Brylluppets Skyld Kronen og Friheden, og i No
vember
1363
valgte de svenske Stormænd
A lb r e c h t a f M e c k l e n b u r g
til Konge.
11
. Juni
1363
, altsaa kun faa Maaneder efter Brylluppet døde Kong Valdemars
eneste Søn
C h ristoffer,
og med ham udslettedes Valdemaremes Mandslinie.
Den unge Brud blev den, som skulde løfte Arven efter Faderen.
Valdemars Erobring af Visby gav Anledning til, at der i Greifswalde i Sep
tember
1361
blev dannet et
F o r b u n d
mellem Sverige og ni af Østersøhanse-
stæderne, hvortil siden kom Kiel og Bremen samt de holstenske Grever. De
samlede en anselig Hær og Flaade, og Hansestæderne ønskede at rette Angrebet
mod
K ø b e n h a v n ,
men efter at Styrken var stukket i Søen i Slutningen af April
næste Aar, under Anførsel af Borgmester
J o h a n W itte n b o r g ,
ændredes Angrebs
stedet til
H e lsin g b o r g .
Belejringen af Borgen og Blokaden i Sundet endte dog
med en fuldstændig Sejr for Kong Valdemar. Omtrent Halvdelen af Fjendens
store Skibe, et stort Bytte og en Mængde Fanger faldt i de Danskes Hænder,
og Resterne af Flaaden maatte søge Frelse i Flugt, hvorefter Belejringshæren
søgte fri Afmarche og Vaabenhvile. Johan Wittenborg blev ved Hjemkomsten
til Lübeck fængslet som Forræder og næste Aar halshugget paa Lübecks Torv.
Kong Valdemar kunde nu endogsaa begive sig paa Rejse til Kejseren og
til Paven i Avignon.
Vaabenstilstanden blev stadig forlænget og ændredes
3
. September
1365
i
V o r d in g b o r g
til en endelig
F r e d
med Hansestæderne, hvorved navnlig Forhol
dene paa Markederne ved Skanør og Falsterbo blev ordnede.
Fredsvilkaarene forekom dog ikke Hansestæderne tilfredsstillende, og endnu
mindre den Maade, hvorpaa Kong Valdemar fortolkede dem. Misfornøjelsen
flammede i alle Østersøstæderne. Tilsidst indgik man
11
. November
1367
paa
et Møde i den til vore Dage bevarede Hansesal paa
K ø l n s R a a d h u s
et fast
F o r b u n d m e llem alle H a n s e s tæ d e r i d e n tyske H a n s e
om Krig mod Danmark
og Norge.38) Paa et Møde i Wismar
25
. Januar
1368
sluttede de mecklenburgske
Hertuger, de holstenske Grever og tolv jydske Stormænd, der var misfornøjede
med Valdemars kraftige Styre, sig til, og Kong Albrecht af Sverige skulde til
træde Forbundet inden St. Hansdag. Paa Papiret delte man Danmark imellem
de Forbundne. Hansestæderne skulde have Halvdelen af Erobringerne i Skaane
37) Acta pontif. Dan. Nr.
538
.
3S) Hanse Recesse I Nr.
412
, Nr.
413
.