Previous Page  207 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 207 / 364 Next Page
Page Background

152

M o d g a n g s t i d e r

havde faaet indrettet med pavelig Tilladelse og med visse Afladsbegunstigelser

for dem, som søgte det.37) Ærkebiskop Niels Jonssøn celebrerede Messen og fore­

tog Vielsen i Overværelse af Kong Magnus og Dronning Bianca, og der har

sikkert været talrige af Kirkens og Ridderskabets Stormænd tilstede saavel ved

Vielsen som ved de paafølgende Fester paa Borgen.

Kong

M a g n u s

mistede for Brylluppets Skyld Kronen og Friheden, og i No­

vember

1363

valgte de svenske Stormænd

A lb r e c h t a f M e c k l e n b u r g

til Konge.

11

. Juni

1363

, altsaa kun faa Maaneder efter Brylluppet døde Kong Valdemars

eneste Søn

C h ristoffer,

og med ham udslettedes Valdemaremes Mandslinie.

Den unge Brud blev den, som skulde løfte Arven efter Faderen.

Valdemars Erobring af Visby gav Anledning til, at der i Greifswalde i Sep­

tember

1361

blev dannet et

F o r b u n d

mellem Sverige og ni af Østersøhanse-

stæderne, hvortil siden kom Kiel og Bremen samt de holstenske Grever. De

samlede en anselig Hær og Flaade, og Hansestæderne ønskede at rette Angrebet

mod

K ø b e n h a v n ,

men efter at Styrken var stukket i Søen i Slutningen af April

næste Aar, under Anførsel af Borgmester

J o h a n W itte n b o r g ,

ændredes Angrebs­

stedet til

H e lsin g b o r g .

Belejringen af Borgen og Blokaden i Sundet endte dog

med en fuldstændig Sejr for Kong Valdemar. Omtrent Halvdelen af Fjendens

store Skibe, et stort Bytte og en Mængde Fanger faldt i de Danskes Hænder,

og Resterne af Flaaden maatte søge Frelse i Flugt, hvorefter Belejringshæren

søgte fri Afmarche og Vaabenhvile. Johan Wittenborg blev ved Hjemkomsten

til Lübeck fængslet som Forræder og næste Aar halshugget paa Lübecks Torv.

Kong Valdemar kunde nu endogsaa begive sig paa Rejse til Kejseren og

til Paven i Avignon.

Vaabenstilstanden blev stadig forlænget og ændredes

3

. September

1365

i

V o r d in g b o r g

til en endelig

F r e d

med Hansestæderne, hvorved navnlig Forhol­

dene paa Markederne ved Skanør og Falsterbo blev ordnede.

Fredsvilkaarene forekom dog ikke Hansestæderne tilfredsstillende, og endnu

mindre den Maade, hvorpaa Kong Valdemar fortolkede dem. Misfornøjelsen

flammede i alle Østersøstæderne. Tilsidst indgik man

11

. November

1367

paa

et Møde i den til vore Dage bevarede Hansesal paa

K ø l n s R a a d h u s

et fast

F o r b u n d m e llem alle H a n s e s tæ d e r i d e n tyske H a n s e

om Krig mod Danmark

og Norge.38) Paa et Møde i Wismar

25

. Januar

1368

sluttede de mecklenburgske

Hertuger, de holstenske Grever og tolv jydske Stormænd, der var misfornøjede

med Valdemars kraftige Styre, sig til, og Kong Albrecht af Sverige skulde til­

træde Forbundet inden St. Hansdag. Paa Papiret delte man Danmark imellem

de Forbundne. Hansestæderne skulde have Halvdelen af Erobringerne i Skaane

37) Acta pontif. Dan. Nr.

538

.

3S) Hanse Recesse I Nr.

412

, Nr.

413

.