206 / 364
M o d g a n g s t i d e r
151
til, ligesom de plagedes med anden Tynge. Efter en Belejring overgav Magnus
Smek Helsingborg til Valdemar, og i Løbet af Aaret kom ogsaa det meste af
Skaane og Sønderhalland i hans Magt. Paa denne Tid søgte Lübeck og de
andre nordtyske Handelsbyer, Visby medregnet, til gensidig Understøttelse at
slutte sig sammen i Forbundet, kaldet
den tyske Hanse.
Det var under Krigen i
Skaane magtpaaliggende for Kong Valdemar at vinde Støtte eller i alt Fald
Velvillie hos denne nye Magtfaktor, og han indbød derfor i Juni
1360
Raa -
mænd fra
Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund
og
Greifswalde
til et Møde i
København.
Forhandlingerne blev ført i
Graabrødre Klosters Stue
i Tiden fra
7
. til
17
. Juli. Kongen drøftede med dem Spørgsmaalet om en fælles Mønt
for Riget og om Udvidelser af Stædernes Privilegier, hvilket disse var tilbøjelige
til at betale med
1000— 1200
Mark lybsk. Om Forholdet til Sverige vilde de
dog ikke tage et bestemt Standpunkt, men Kongen derimod gav dem
17
. Juli
Svar paa deres Forslag og Artikler.
19
. Juli sejlede Kongen til Helsingør og
paa hans Opfordring ledsagede Raadmændene ham. Han stillede dem i Udsigt,
at det nye Frihedsbrev skulde blive udstedt
29
. Ju li; dette skete dog ikke paa
Grund af Forholdenes Udvikling.35)
Næste Aar angreb
Valdemar Visby
paa Gotland, men selv om Øen var
svensk, var Visby en Hansestad, og Følgen af Valdemars Sejr var, at han
ikke alene Svenskerne, men ogsaa Hanseforbundet som Fjende.
Det svenske Rigsraad støttede Kong Eriks Krav om, at Magnus Smek for
stedse skulde opgive Tanken om Kong
Haakons
Ægteskab med
Margrete,
og nu
blev paa Raadets Foranledning
29
. Juni
1361
en ny Trolovelse indgaaet med
Grev Gerts Datter
Elisabet.
I Slutningen af Juli
1362
blev Elisabet paa Pløns Slot viet til en Repræsen
tant for Kong Haakon, og
17
. December indskibede hun sig i Travemünde paa
Rejsen til Sverige. Men Skibet strandede paa dansk Omraade, rimeligvis paa
Bornholm og Ærkebiskop
Niels Jonssøn,
der som Valdemar Atterdags Kapellan
havde overværet Kong Haakons Trolovelse med Margrete i
1359
, følte sig for
pligtet til at hindre det nye Ægteskab af kanoniske Grunde, fordi Ægtefolkene
var for nær beslægtede, og til at underrette Kong Valdemar om, at han havde
tilbageholdt Grevinde Elisabet paa en af sine Borge, rimeligvis paa Hammers
hus. Desuden var Kong Haakon mindre gunstigt stemt for det nye Ægteskab,
og det lykkedes derfor Valdemar at faa saavel ham som hans Forældre Kong
Magnus og Dronning Bianca til at vende tilbage til den første Plan.
9
.
April i
1363
blev Kong
Haakon og
den tiaarige Dronning
Margrete
viede
i
København
,36) muligvis i
Borgkapellet,
som Kong Valdemar et Aarstid forinden
35) Ellen Jørgensen. V aldem ar A tterdag p.
62
ffg.
36
) Ellen Jørgensen. Valdem ar Atterdag. Sjæll. Krønike p.
57
.