200 / 364
M o d g a n g s t i d e r
145
Derimod var Kong
Magnus Smek
i Sverige, som allerede i
1332
havde købt
Panterettighederne i Skaane, ikke Stæderne venlig stemt. Han røvede deres
Gods og fængslede deres Borgere, og i
1342
nægtede han dem Adgang til Mar
kederne i Skaane. Som Modtræk indbød Kong
Valdemar
Liibeckerne og Ham
burgerne sammen med mange andre Købmænd til at komme til
København
i Sildetiden.
I denne Sommer belejrede Kongen
Byens Stentaarn
foran Havnen, hvilket
var besat af Holstenerne, og Købmændene sluttede sig til Kongens Folk. Derved
gjorde Kongen sig Grev
Johan
til Fjende, og dennes Høvedsmand paa Vording
borg
Marquard Stovæ den yngre
ilede de belejrede til Hjælp med holstenske
Tropper. Samtidig sendte Kong
Magnus
en betydelig Styrke fra Skaane over
til Angreb paa Valdemars Folk i København. Men Kong Valdemars Marsk,
den tyrolske Ridder
Friedrich von Lochen
ilede i Hast fra Sydsjælland med sine
tyske og danske Krigere. Det kom
26
. Juni
1342
til en Kamp ved
Blithebro
i
København, hvori Friedrich von Lochen tilføjede Fjenden et alvorligt Nederlag,
og han sendte mange Fanger til Lübeck, hvor de blev lagt i tunge Lænker, indtil
de betalte deres Løsepenge.18)
Blithebro
i København er utvivlsomt Datidens Navn paa
Højbro
og
Byens
Stentaarn,
som i Jordebogen af
1496
kaldes
Kringelen,
laa sydøst for Østergaard
og afsluttede her Byens Vold ved Stranden.
Marquard Stovæ den yngre træffes endnu en Gang i København, nemlig
i
1346
, da han blev overvundet i Tvekamp af Kongens Mand Albert von Oost
og hensat i Fængsel paa Borgen, indtil han undveg næste Aar.
Den udkæmpede Strid vakte Opmærksomhed viden om, og den berømmes
i følgende Ord af den østrigske Digter Peter Suchenwirt: „Man hørt von den
Galandern gar wenig süsses Singen, nur die scharffen Klingen, die gaben auf den
Helm Klang“ .19) Men Kampen bragte ingen Afgørelse, thi hverken Borg eller
Taarn kom i Kong Valdemars Haand. De holstenske Panthavere videresolgte
deres Pant til Magnus Smek, der købte et Krav paa
3050
Mk. Sølv af Tyskerne
Conrad von Piessen og formodentlig Resten af Marquard Stovæ. Den svenske
Rimkrønike siger herom: „De (danske) borgede tre tusind Mark og halvtreds,
af en Herre, hed Conrad von Pless. Derfor havde han Pant fuldgodt: Køb-
manhaven og Gurre Slot, Roskilde to Herreder, Taarnet ved Havn, og dertil
tre Herreder ved Navn Sømme Herred og Tune og Lille, disse var det . )
18) S.R.D. V I p.
524
. Detmar Liib. Chronicon ed. G rautoff I p.
253
. K .D. II Nr.
1
.
26
. Juni.
is) Hist. Tidsskr.
4
R. V.Litt. p.
16
.
20) Ellen Jørgensen. Valdem ar A tterdag p.
106
, Roskilde to H erreder var Støvnæs og Smørum
Herreder, af hvilken det første tilhørte Valdemarsgaven, og det sidste var givet Biskoppen
som Len, fordi han var Kongens Kansler.
Københavns Historie
Bd. I
10