KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

195 / 364

140 M o d g a n g s t i d e r
Herefter var København og Borgen for en lang Aarrække gaaet tabt for
Roskilde Bispestol.
Nu søgte Christoffer Forhandling med Grev Gert i Ribe i Februar 1330,
og Resultatet blev, at den umyndige Valdemar opgav sin Kongetitel, at Chri-
stoffers ældste Søn Erik ægtede Grev Gerts Søster samtidig med, at Greven fik
store Dele af Jylland i Pant, saa at Christoffer mere end nogensinde blev en
Konge af Grevernes Naade.
Den nye Overenskomst satte Splid imellem Greverne, og Christoffer maatte
sammen med Halvbroderen Johan indlade sig i Kamp med Grev Gert. Efter
et Nederlag ved Slesvig 29. November 1331, hvorved Christoffers Søn Erik fik
sit Banesaar, sluttedes et Forlig 10. Januar 1332 i K iel. Christoffer pantsatte her
det sidste af sit Rige til Grev Gert. Han trak sig tilbage til Saxkøbing, hvor han
spiste Naadsensbrød hos Grev Johan til sin Død 2 . August 1332, og Holstenerne
styrede Land og Rige som Panteherrer.
At Kongen var helt ude af Spillet viser allerede en Hændelse i 1329. K nu d
Porse, som var Greve af Halland, havde ladet sine Svende Brian og hans Broder
sammen med de københavnske Borgere Johannes Blome og Herman Wackrott
og Wismarborgeren Henrik Swart med Vaabenmagt erobre og plyndre det
engelske Skib le Godeyere ved Revshalegrunden eller „le Reves“ ved Køben­
havn. I Breve daterede 28. April 1329 henvender den engelske Kong Eduard
sig til Grev Knud Porse og til Grev Gert af Holsten, „Danmarks Riges Beskyt­
ter“ , og krævede, at Skibet, som tilhørte Købmanden Robert af Musgrave,
Borger i Newcastle ved Tyne og som førtes af Kaptainen Wilhelm af Donewyk,
og som var paa Rejse fra Stralsund til England, blev frigivet tilligemed iværende
Ladning. Skibets Værdi var 100 Pund og Ladningens 340 Pund; den bestod
af 26 Læster og 3 Tønder Sild, 5 Læster 01, 4 Læster Harpix, 8 Fade Lampe­
olie, foruden Kister og Køjer, Vaabenudstyr, Skæmtespil, Klæder og rede Penge,
samt andet Gods. I modsat Laid vilde Kong Eduard tage Repressalier overfor
danske Købmænd.4) Det er paafaldende, at der intet dansk Navn findes mellem
de nævnte Borgere og Svende, men alle synes at være af fremmed Afstamning.
Det er sandsynligt, at Ingvar Hjort fortsatte sin Gerning som Høvedsmand
paa Borgen ogsaa under det nye Styre til sin Død omkring 1334. Efter den Tid
regerede holstenske Riddere og deres Hjælpere paa Københavns Borg.
I 1335— 36 nævnes Eghard Brokdorp, der i 1332 havde Helsingborg i Pant,
som Høvedsmand i København,5) men i 1338 har Henrik Wend haft Stillin­
gen i alt Laid en kortere Tid.6) I 1340— 41 var Marquard Stovæ den ældre og
4) K.D. I Nr. 47.
5) K.D. I Nr. 50. 62. 63.
6) K.D. I Nr. 53. 54.