KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

182 / 364

S t r i d i g h e d e r 127
bragt ham denne deres Beslutning Brevet med tilbage, hvori han yderligere til­
føjede, at han efter Kapitlets Raad og Tilslutning tilstod dem, naar Befæstnin­
gen fuldførtes, hel Stadsret i Stedet for den delvise, som de hidtil havde haft.33)
Stadsretten af 1254 forudsætter ved Omtalen af Byens Mure, Planker og
Grave og dens Vedligeholdelse uomtvistelig en Tilstedeværelse af Befæstningen
paa den Tid, da den blev udstedt. Og Fundforholdene ved Udgravningen af
den ældste Vold maa henføre dens Anlæg til Absalonstiden. Borgernes Beslutning
i 1289 kan derfor kun angaa væsentlige Forbedringer af det forhaandenværende,
maaske delvis forfaldne Anlæg.
Blandt disse sandsynlige Forbedringer kan nævnes det saakaldte Byens Taarn,
siden kaldt K ringelen, som var en stor muret Rondel eller Zwinger paa Befæst­
ningens sydøstre Hjørne ved Stranden, og hvis Fundament er paavist paa Maga­
sin du Nords Grund. Taarnet omtales tidligst i 1342.
Det er ogsaa rimeligt, at Voldgraven er bleven uddybet paa denne Tid, saa-
ledes at den overalt blev vandførende.
Biskoppens Tilstaaelse af den hele Stadsret betyder, at Byen nu fik et Bystyre
med 12 Raadmænd. Byen opnaaede nu et Raad, som kunde handle med Myn­
dighed i Byens Styre. Biskop Ingvar Hjort døde 23. Maj 1290 kort efter, at
han havde ordnet Grundlaget for det nye Bystyre. Det blev hans Eftermand
Jens Krag, der kom til at føre det ud i Livet, og i Brev af 25. Marts 1292
bestemmer han i Forening med Byens 12 Raadmænd, at der skal indføres en
Stads- eller Tingbog. Hidtil var der nemlig afgjort mange Sager paa Byens
almindelige Ting, men paa Grund af manglende Sandhedsvidner og Folks vak­
lende Hukommelse, havde man i Tidens Løb ikke kunnet føre Bevis i disse
Sager imod uvillige Vidner og mod begærlige, gudløse Mænds Ondskab overfor
Enker, Forældreløse og Myndlinger, som ikke forstod Loven og ikke kunde iklæde
deres Sager juridisk Form. Derfor bestemtes det, at alle Sager, Tvistemaal eller
Kontrakter, der sluttedes ved forstandige Beslutninger enten paa det almindelige
Byting eller for Raadmændene, skulde skrives i en Bog til evig Ihukommelse,
saaledes at fremtidig ingen ved Udflugter skulde kunne modsige, hvad der stod
i Bogen.34)
Byen havde altsaa nu saavel Byting, som Raadstueret. Men desuden beholdt
Biskoppen sin Borgret som overordnet Instans, særlig i kirkelige Sager og ved
Brud paa hans særlige Myndighedsomraade. A f de faa bevarede Blade fra Borg­
rettens Tingbog for 18. Februar 129335) ser vi, at Biskoppen paa den Dag over­
drog' Borgen i København til sin Staller Absalon, som atter i Raadmændenes
33) K.D. I Nr. 30 .
34) K.D. I Nr. 31 .
35) K.D. I Nr. 32 .