181 / 364
126
S t r i d i g h e d e r
Indtægter var ringe, og han stadfæstede som sin Forgænger
Stadsretten af
1254
.32)
Biskop Ingvar Hjort levede i en for Riget stormfuld Tid. Efter at Striden
med Kirken var sluttet, tog Kongen egenmægtig Styret i sin Haand, indtil Stor-
mændene paa et Rigsmøde i Vordingborg aftvang ham Haandfæstningen af
29
. Juli
1282
, som begrænsede hans Magt og bl. a. krævede et aarligt Møde
eller „Parlament, som kaldes Hof“ .
Men dette standsede ikke Utilfredsheden mellem Stormændene, som ogsaa
havde Klagemaal mod Kongens hele Vandel, og udenlandsk Ufred stødte til.
I
1285
kom det til aabenbar Fejde med Norges Konge,
Erik Magnusson,
kal
det
Præstehader.
Den norske Fribytter
A lf Erlingsson
eller
M indrealf
hærgede
paa de danske Kyster. Folkevisen melder herom:
„O g S ø n d en sejle de tyske M æ n d
a lt b a a d e m e d M el og M alt.
A lf h a n ligger i Ø re su n d ,
H a n ta g e r d e t f ra d e n n em a lt“ .
og:
„A lf h a n s ta n d e r i F rem m ersta v n ,
h a n ser de K o g g er (H an d elssk ib e) fo r K ø b en h av n .
K e n d e r I A lf? “
Tilsidst flød Bægeret over. Sammensvorne Stormænd kastede sig over Kon
gen, der var paa Jagt ved Viborg, og myrdede ham i
Finderup Lade
om Natten
22
. November
1286
.
Paa Rigsmødet i
Nyborg
ved Pinsetid
1287
rejste den unge Konge
Erik
(M en v ed )
Klage mod sin Faders Drabsmænd, som blev dømt fredløse og maatte
rømme Landet. Men Kong Erik Præstehader holdt sin beskyttende Haand over
dem, medens Lubeckerne sluttede sig til den danske Side.
6.
Juli
1289
naaede den norske Flaade
Øresund
og afbrændte Helsingør.
Næste Dag sejlede den videre mod
København,
men Borgerne forberedte sig
paa Modstand, og Nordmændene maatte nøjes med at hærge
Amager
og
Elven.
I fire Uger laa nu Flaaden uvirksom i
Revshaledybet.
Underhandlinger førte til
intet,'øgNordmændene drog derefter videre til Strandhugst paa Falster.
Da Faren i alt Fald foreløbig var dreven over, udtalte Biskop
Ingvar
i et
Brev af
2
. September
1289
en højtidelig Tak til Københavns Raadmænd og
Borgerskab for dens Troskab mod ham og Roskildekirken og især for deres
gode Forsæt om at ville
befæste
Byen. Han gav de Borgere, som havde over
3 2
)
K.D. I Nr. 28. 29.