KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

178 / 364

S t r i d i g h e d e r 123
St. Olafs Alter stod i Hospitalets Kirke,22) og St. Olaf genfindes i Hospitalets
Segl. Det var først omkring 1350, at der tillagdes Hospitalet Navnet St. Jørgen.
Da Hospitalet i Christian I V ’s Dage blev sammenlagt med Vartov, havde det
10Senge, og det har vel næppe nogensinde haft flere. Ødelæggelserne af Bor­
gernes Huse ved Liibeckernes og Jarmers Hærgninger kan ikke konstateres i
Enkeltheder. A f større økonomisk Betydning var maaske Kirkeødelæggelserne.
Over en af Vor Frue Kirkes Indgangsdøre sad indtil den store Ildebiand i
1728 et Tympanonrelief med en Indskrift, hvori det udtales, at Kirken fire
Gange havde været hærget af Brand.23) A f disse Brande maa de to sikkert hen­
føres til Liibeckernes og Jarmers Ødelæggelser.
St. Nicolais og St. Peders Kirkers Skæbne i disse Aar kendes ikke. De spar­
somme Dokumenter omtaler end ikke St. Peder. Den Omstændighed, at Peder
Olafssøn i sit førnævnte Testamente af 1261 betænker St. Nicolai med den
store Gave af alle de Skibe, han havde i København og 100 Mark Penge,
kunde vel tyde paa, at Kirken var i Nød og havde betydelige Udgifter til
Bygningsarbejder.
For St. Clemens Kirkes Vedkommende er der en gammel Efterretning om,
at i 1256 skænkede Asser Uddebrudssøn og hans Hustru Abild Jord til Kirke-
gaarden og lod opføre den vestlige Del af Kirken.-4) Dette tyder paa, at Kirken
paa denne Tid er bleven forlænget og formodentlig samtidig gjort til Genstand
for Ombygning.
Graabrødre Kloster har ogsaa været udsat for Molest fra lybsk Side, men
naar den samlede Skadeserstatning for Ødelæggelser i København og Svendborg
i 1266 efter Voldgift kunde afgøres med 50 Mark Penge i lybsk Mønt, kan Ska­
den næppe have været betydelig noget af Stederne. )
Dronning Margretes dybeste Grund til at søge Forsoning var utvivlsomt
Ønsket om at faa Sønnen, den unge Kong Erik (Klipping) kronet. Juledag 1259
foretoges den højtidelige Handling i Viborg af de jydske Biskopper. Men Ærke­
biskop Jacob Erlandssøn skiftede ikke sit gamle Standpunkt, han lyste Biskop­
perne i Band og besatte den ledige Bispestol i Aarhus med Abbed Arnfast.
De ydre Fjender benyttede straks Lejligheden til Ufred, og Fyrst Jarmer
hærgede i Skaane, hvor han blev dræbt af en Kvinde.
Nu støttede Kong Haakon og Birger Jarl ikke mere, og da den sidste i Som­
meren 1261 laa med en stor Flaade i Sundet ved København, var det ikke Dron­
ningen men Jakob Erlandssøn, som han forhandlede med.
22) K.D. IV Nr. 410 .
23) Resen. Inscriptiones Hafn.
24) Pontoppidan. Orig. Hafn p. 37 .
25) K.D. I Nr. 20.