Previous Page  175 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 364 Next Page
Page Background

120

S t r i d i g h e d e r

stæder, og han bestred Kongens Ret til Indblanding i gejstlige Sager, især

Embedsbesættelser.

Hans Krav mødte stærk Protest fra Kongens Side, og han indkaldte derfor

et almindeligt

Landemode

i

Vejle.

Her vedtog man 6. Marts

1256

en

K on ­

stitution,

som udtalte, at „da den danske Kirke er under saa haard Forfølgelse

af Voldsmænd, at man end ikke skyr i Kongens egen Nærværelse at undsige

Biskopper, der staar som Mur og Værn

for Guds Hus, har den hellige Forsam­

lings Myndighed forordnet, at om no­

gen Biskop inden Danmarks Riges Græn­

ser fanges, lemlæstes eller lider anden

voldelig Overlast paa Kongens Bud eller

med hans Bifald eller af nogen Adelig,

saaledes at der er Grund til at tro, at

det er med Kongens Villie, saa skal al

Gudstjeneste i Riget ophøre.“

Striden fortsattes, og næste Foraar

lod Kongen paa Lunde Landsting oplæse

et Brev, hvorefter han fratog Ærkebiskop­

pen og alle hans Klerke alle Privilegier

og Rettigheder, som var tilstaaede dem

af Kronen. Jakob Erlandssøn svarede

med en Bandlysning af den Klerk, som

oplæste Kongebrevet. Siden henskød

Ærkebiskoppen hele sin Sag under Pa­

vens Dom.

Kongen beskyldte Ærkebiskoppen for at staa i landsforræderisk Forbindelse

med den norske Konge,

Haakon Haakonssøn,

der tillige med Sveriges Hersker

Birger Ja rl

i en Aarrække havde haft Tvistemaal med Danmark.

Lige fra Erik Plovpennings sidste Aar havde der været ført forgæves For­

handlinger mellem Landene, og tilsidst var Nordmændene fra Trudsler gaaet

over til Hærgninger i Halland og i Slesvig. Nu fandt

Christoffer

sig under Ud­

viklingens Pres tvungen til at søge en fredelig Afslutning paa Striden.

Haakon Haakonssøn

sejlede da i Sommeren

1257

til Danmark med en præg­

tig Flaade paa

315

Skibe og kom

26

. Juni til

København,

hvor han til Be­

folkningens Uro og Bestyrtelse ankrede i

Revshaledybet. Christoffer

kom tre

Dage senere til Byen med en stor Hær og et stort Følge, hvori var

Jakob Erlands­

søn

og tre Biskopper og Roskildebiskoppens Vasal, Fyrst

Jarmer

fra Rygen. Ved

Christoffers kloge Optræden blev de gamle Mellemværender forligt, og de to

F ig .

2 9

.

Biskop Peder Skjælmssøn

Bangs Sigil.