120
S t r i d i g h e d e r
stæder, og han bestred Kongens Ret til Indblanding i gejstlige Sager, især
Embedsbesættelser.
Hans Krav mødte stærk Protest fra Kongens Side, og han indkaldte derfor
et almindeligt
Landemode
i
Vejle.
Her vedtog man 6. Marts
1256
en
K on
stitution,
som udtalte, at „da den danske Kirke er under saa haard Forfølgelse
af Voldsmænd, at man end ikke skyr i Kongens egen Nærværelse at undsige
Biskopper, der staar som Mur og Værn
for Guds Hus, har den hellige Forsam
lings Myndighed forordnet, at om no
gen Biskop inden Danmarks Riges Græn
ser fanges, lemlæstes eller lider anden
voldelig Overlast paa Kongens Bud eller
med hans Bifald eller af nogen Adelig,
saaledes at der er Grund til at tro, at
det er med Kongens Villie, saa skal al
Gudstjeneste i Riget ophøre.“
Striden fortsattes, og næste Foraar
lod Kongen paa Lunde Landsting oplæse
et Brev, hvorefter han fratog Ærkebiskop
pen og alle hans Klerke alle Privilegier
og Rettigheder, som var tilstaaede dem
af Kronen. Jakob Erlandssøn svarede
med en Bandlysning af den Klerk, som
oplæste Kongebrevet. Siden henskød
Ærkebiskoppen hele sin Sag under Pa
vens Dom.
Kongen beskyldte Ærkebiskoppen for at staa i landsforræderisk Forbindelse
med den norske Konge,
Haakon Haakonssøn,
der tillige med Sveriges Hersker
Birger Ja rl
i en Aarrække havde haft Tvistemaal med Danmark.
Lige fra Erik Plovpennings sidste Aar havde der været ført forgæves For
handlinger mellem Landene, og tilsidst var Nordmændene fra Trudsler gaaet
over til Hærgninger i Halland og i Slesvig. Nu fandt
Christoffer
sig under Ud
viklingens Pres tvungen til at søge en fredelig Afslutning paa Striden.
Haakon Haakonssøn
sejlede da i Sommeren
1257
til Danmark med en præg
tig Flaade paa
315
Skibe og kom
26
. Juni til
København,
hvor han til Be
folkningens Uro og Bestyrtelse ankrede i
Revshaledybet. Christoffer
kom tre
Dage senere til Byen med en stor Hær og et stort Følge, hvori var
Jakob Erlands
søn
og tre Biskopper og Roskildebiskoppens Vasal, Fyrst
Jarmer
fra Rygen. Ved
Christoffers kloge Optræden blev de gamle Mellemværender forligt, og de to
F ig .
2 9
.
Biskop Peder Skjælmssøn
Bangs Sigil.