KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

172 / 364

S t r i d i g h e d e r 117
at Graabrødrene kunde give Lübeckerne Kvittering for Dækning af deres Tab
i København og Svendborg.8)
Jakob Erlandssøns Virksomhed som Roskildebiskop blev ikke af lang Varig­
hed. 16. December 1252 døde Ærkebiskop Uffe Thrugotssøn i Lund, og Jakob
Erlandssøn valgtes til hans Efterfølger. Han tiltraadte dog ikke sit nye Embede
før 5. April 1254. Derved fik han Tid til at udstede Københavns ældste skrevne
Stadsret af 13. Marts 12543) Den blev grundlæggende for Byens Styre i Mid­
delalderen, thi dens forskellige Bestemmelser bevaredes i alt væsenligt ufor­
andrede i de senere Stadsretter. I Hovedsagen var den en Kodifikation af de
gældende mundtlige Vedtægter.
Samme Dag, som Stadsretten blev udstedt, stadfæstede Jakob Erlandssøn
ogsaa Københavns Kapitels bestaaende Friheder.10)
Selv om Voldsomhederne mod Kirker og Klostre ingenlunde ophørte under
Kong Abels Styre, standsede han dog den store Strid med Gejstligheden, og han
søgte ogsaa paa anden Vis at fremme Ro og Orden i Landet. Han fremmede
Handelen med Udlandet ved at skabe et godt Forhold til Østersøstæderne
Lübeck, Rostock og Wismar, som fik den længe forgæves krævede Stadfæstelse
paa deres Handelsrettigheder i Riget, særlig paa de skaanske Markeder, og han
traf Toldaftaler, med Byerne ved £ uidersøen om deres „Ummelandsfart“ , d. v. s.
Skibsfart udenom Skagen til Skaane. Derved fremmedes Vareomsætningen paa
en Maade, der sikkert ogsaa har sat sine Spor i Københavns Udvikling, men
samtidig fremmedes den tyske politiske Handelsindflydelse i Danmark og For­
øgelsen af det tyske Element i Købstædernes Købmandsstand paa en Maade,
der viste sig skæbnesvanger i de kommende Aarhundreder.
Blandt Abels Forordninger bør særlig nævnes den endelige Gennemførelse
af Plovskatten,1 1 ) der havde givet Anledning til Utilfredshed lige fra Valdemar
Sejrs Dage,12) og som havde lagt Kong Erik i den Grad for Had, at den gav
ham hans Tilnavn Plovpenning. Den skulde nu udredes med 1Øre Penge paa
hver Plov, og kom ikke alene til at hvile paa Agerjorden men ogsaa paa Byerne.
Arealet af Agerjorden var ikke mindst efter Venderkrigene vokset betydeligt
ved Inddragelse af nybrudt Jord, og medens det ældste Bolsareal svarede til en
Plovs Jord, havde det nu det dobbelte Areal eller mere i Udsæd, „in semine“ ,
svarende til to Ploves Jord eller mere. Det var utvivlsomt dette Overskud, som
skulde beskattes forholdsmæssigt ved Plovskatten og ikke selve Redskabet Ploven.
8) K.D. I Nr. 20.
°) K.D. I Nr. 16.
10) K.D. I Nr. 17.
11) Aarsberetn. fra Geh. A. V p. 9 ffg.
12) O. Nielsen. Ribe Oldemoder p. 56.