Previous Page  170 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 170 / 364 Next Page
Page Background

S t r i d i g h e d e r

115

Niels Stigssøn

belagde derefter Roskilde Stift med

Interdikt,

men kort efter

døde han i sin Landflygtighed i Klostret

Clairvaux

24

. September

1249

.

Striden mellem Kong

Erik og

hans Broder

Abel

havde raset videre, men i

Foraaret

1249

blæste en mildere Vind, og Abel indfandt sig til Forhandlinger i

København,

vistnok i Anledning af et Korstog til Estland, som Kong Erik længe

havde paatænkt. Det blev dog ikke til Al­

vor, thi nu blandede Liibeckerne sig i de

danske Forhold, idet de frygtede, at Kon­

gen stræbte efter at tilbageerobre deres

By, som jo havde været dansk i Valde­

mar Sejrs Storhedstid. I Sommeren

1249

foretog en lybsk Flaade, ført af Borgme­

ster

Alexander von Soltwedel

et Togt mod

København,

indtog og hærgede Byen Kø­

benhavn og de omliggende Landsbyer, og

afbrændte og plyndrede Kirkerne. Da det

omtales, at mange Gejstlige blev taget til

Fange, har Byen næppe overgivet sig uden

Kamp. Kongen fik Nys om Angrebet og

kom tidsnok til at fratage Liibeckerne fire

Skibe, ladede med Bytte, men iøvrigt und­

slap Flaaden.

Imidlertid var Domprovsten i Lund,

Jacob Erlandssøn,

af Paven bleven ud­

nævnt til Niels Stigssøns Efterfølger, me­

get imod Kongens Ønske. Og da han

vendte tilbage fra Ly on var han ledsaget af en pavelig Nuntius Nicolaus, der

under Trudsel om Band over Riget skulde gennemføre Kravet om Godsets Til-

bagegivelse og den nye Biskops Indsættelse i sine Rettigheder.’)

Dette Krav, som var fremsat i et Pavebrev af

18

. Maj

1250

, naaede dog

maaske ikke Kongen. Broderstriden var paany blusset op ; Kongen havde an­

grebet Abel i Sønderjylland, og Striden fik sin dramatiske Afslutning ved

Kong

Eriks Drab

paa Slien af Abels udsendte Drabsmænd, St. Laurentii Nat, Natten

mellem

9

. og

10

. August

1250

.

Abel

var efter Bloddaaden mere tilbøjelig til Eftergivenhed, og inden Aarets

Udgang var

Jakob Erlandssøn

i Besiddelse af sin Bispestol og af

København,

Borgen

og det øvrige Gods.

Et af Jakob Erlandssøns første Skridt var at drage Liibeckerne til Ansvar

5

)

K.D. I Nr. 12.

F ig.

27

.

Biskop Jakob Erlandssøns Segl.

8

*