176 / 364
S t r i d i g h e d e r
121
Konger sluttede Venskab, saaledes at Christoffer skulde være som en Søn af
Haakon og denne være som Christoffers Fader, og de vilde fremtidig gensidig
støtte hinanden mod alle Fjender. Og alle var glade, undtagen Ærkebiskoppen
og Fyrst Jarmer.
Næste Aar gjorde de holstenske Grever Indfald i Jylland, og Fyrst Jarmer
hærgede paa Sjælland samtidig med, at de sjællandske Bønder paany gjorde
Oprør. Christoffer stillede Krav om norsk og svensk Hjælp, og denne var under
Forberedelse til de følgende Aar
1259
.
Mortensdag
1258
holdt Ærkebiskoppen et
Kirkemøde
i
København,
hvor
han indskærpede Vejle Konstitutionens Krav.16)
Paa samme Tid ønskede Christoffer at faa sin udvalgte Søn
Erik
højtidelig
kronet, men Ærkebiskoppen forbød dette under Bands Trudsel. Dette bragte
Bægeret til at flyde over, og Kongen lod Ærkebiskoppens egen Broder
Niels
fængsle ham i Skaane
5
. Februar
1259
, og han førte ham til Borgen
Hagenskov
(nu Frederiksgave) ved Assens.
I Lunde Stoft lystes øjeblikkelig Interdikt i Henhold til Vejle Konstitutionen,
og dette efterfulgtes
9
. Februar i Roskilde Stift. Her var Jakob Erlandssøns Sø
stersøn,
Peder Skjælmssøn Bang,
bleven hans Efterfølger og tro Tilhænger. Han
udstedte sit Brev fra sin Borg i
Havn.
Han var endnu
10
. Marts i Roskilde, men
flygtede derefter skyndsomst til Schaprode paa Rygen, hvor han
22
. Marts
krævede, at Roskilde Kapitel skulde overholde Interdiktet og ikke afholde Mes
ser trods hans Forbud.
Kongen bemægtigede sig
Borgen og Bispestolens Gods.
Men
17
. April vendte Biskop Peder Skjælmssøn tilbage i Følge med Fyrst
Jarmer
og Hertug
Erik Ab elsøn
og deres Hær. De landede paa Sjællands Kyst
og naaede allerede næste Dag
København,
hvor Hæren trængte ind gennem
Plankebefæstningen paa det Sted, som længe efter kaldtes
Jarmers Gab.
Den
nøjagtige Beliggenhed af Gabet er ikke angivet i Dokumenterne, men det er
rimeligt at søge det ved det Gab i Volden, hvor Gravens Overflodsvand blev
bortledet mod Øst og som ligger mellem Vestergade og Studiestræde.
Venderne hærgede Byen og angreb
Borgen,
som ogsaa synes at have lidt
betydelig Skade, de satte sig dog ikke fast her, men drog videre paa Plyndrings
togt ud over Sjælland. Biskoppen maa have været utilfreds hermed, thi næste
Aar udstedte Pave
Alexander IV
et Brev, hvori han under Bands Straf truede
Ryboerne
til at erstatte Roskilde Bispestol de store Ødelæggelser, de havde anret
tet paa
Borgen Købmanne havn.17)
Uroen i Landet steg til Tøjlesløshed, og
29
. Maj
1259
døde Kong
Christoffer
i«) S.R.D. V p.
595
jfr. O. Nielsen. Kbh. H. o. B. II p.
5
.
” ) K.D. I Nr.
19
.