KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

183 / 364

128 S t r i d i g h e d e r
Nærværelse overgav den til Tue Jacobssøn. Samme Dag beskyldte Peder fra
Slangerup den københavnske Kannik Hr. Asker for at have modtaget to Uld­
tøjshoser af en Mand, som fik Lov til frit at udføre sit Flæsk. Kanniken fik otte
Ugers Frist til at modbevise Sigtelsen. Den københavnske Borger Hakon, kaldet
Craag, maatte bøde til Biskoppen 10 Mark Penge til St. Hansdag, fordi han
var krøbet over Byens Planker om Natten.
29. Januar 1294 underskrev Biskop Jens K rag den nye Stadsret, som om­
fattede i det væsentlige uforandret alle Bestemmelser fra 1254 og 1275, supple­
rede med adskillige nye, saaledes som det senere skal omtales udførligere.36) Men
blandt de nye var der et Forbud, som mere end noget andet vakte Borgernes
Mishag, nemlig, at der i København hverken hemmeligt eller aabenbart maatte
findes Foreninger og Broderskaber, som sædvanlig kaldes Gilder eller Hvirvinger
eller nogen som helst Forsamlinger, som svigagtigt under noget som helst Paa-
skud kan træde i deres Sted og hindre denne nyttige Bestemmelse, thi man skal
ikke alene afholde sig fra det onde, men ogsaa fra Lejlighed til at gøre det
onde. Den, som handlede derimod, skulde bøde 40 Mark, halvt til Biskoppen,
halvt til Byens Borgerskab. Men hvis nogen var ude af Stand hertil, skulde han
med Vanære udjages af Byen uden Ret til at vende tilbage, og hver, som med
Vidende gav ham Husly, skulde bøde 3 Mark.
Denne haarde Bestemmelse fandtes ganske vist ikke i Jakob Erlandssøns
ældste Stadsret, men han har utvivlsomt ønsket at hævde den, thi i sine Klage-
maal i Lund i 1257 opfordrer han med samme Begrundelse Kongen til at for­
byde Gilder og Broderskaber.37) De urolige Aar for Roskilde Bispestol og for
Byen, som fulgte derefter har dog muligvis hindret en effektiv Gennemførelse
af Ærkebiskoppens Paabud, og Gilderne har under Kronens Besiddelse af Kø­
benhavn i det mindste været taalt, maaske rent ud tilladt ligesom i de øvrige
Købstæder.
Imidlertid var Peder Skjælmssøns Søstersøn Jens Grand i 1290 bleven Ærke­
biskop i Lund, og efter sin Tilbagekomst fra Rom det følgende Aar traadte han
i Jakob Erlandssøns Fodspor. Paa Koncilier i Roskilde 1291 og i Lund 1292
vedtog man en Fornyelse af Vejle Konstitutionen, og det paastodes med Be­
stemthed, at han havde hemmelige Forhandlinger med de Fredløse. Forholdet
til Kongen blev mere og mere spændt. 9. April 1294 lod denne ham fængsle
og hensætte i et elendigt Fangehul paa Søborg. I December 1294 forhandlede
Kongen med Ærkebiskoppen bl. a. med Biskop Jens Krag som Mellemmand,
men forgæves. Og 13. December lykkedes det Jens Grand at undvige fra
Fængslet.
36) K . D . I N r. 33.
37) S .R .D . V p. 594.