21 / 112
og d et h a rm o n e re r sm ukt m ed d a tid en s forestilling om sparsomm e
lighed som en uv u rd e rlig bo rgerdyd . A t m an i sam tid en fan d t, at
denn e sparsomm elighed gik vel v idt, og a t m a n an så h am for en
særdeles vindskibelig p engepuger, findes d e r m ange v idnesby rd om.
D e t skal im id le rtid ikke fordunkle vo r takn em ligh ed for hans skole
initiativ .
D et lønn er sig a t se lid t næ rm ere p å testam en tets storstilede
pengeud lodn ing . G roft taget, k an m an sige, gik h a lvdelen til fa
m ilien som arv eller legater. D enne g ru p p e a f begunstigede kan
deles i tre un d erafd elin g er: i) personer, d er - fam ilie eller ikke
fam ilie - v a r o p k a ld t efter Niels og Lene, og d e t v a r ikke så få, der
h e r høstede rigelig løn for deres gode idé. 2) Niels Brocks egen
fam ilie og 3) Lenes fam ilie. D e t er in te t u n d e r, a t Niels Brocks og
Lene Bredals stam tav le r er blevet bestsellere, hvilket ju s t ikke er
a lm ind elig t i denn e specifike litte ra tu rg re n . S tam tav le rn e er kom
m et i 2 oplag, og te stam en te t i 5.
De offentlige leg ater betænktes ia lt m ed c. 300.000 rd ., h v o ra f
100.000 ligeud gik til R and e rs, mens resten gik til K ø b e n h a v n og
ikke m ind st til C h ristian shavn . F o r en by a f R an d e rs størrelse var
d e t en fyrstelig gave, m en også m ange in stitu tio n e r i hoved staden
kom til a t nyde g od t a f et lun ere økonom isk k lim a for deres v irk
somhed.
A nalyserer m an de enkelte om råd e r, d er betænktes i K ø b en h av n
(m ed C hristian shavn ) og R and ers, k an m an opstille følgende p ro
centvise fordeling a f m id le rn e :
kirker
5%
fattige
66%
erhvervsliv 5%
skoler
I 4%
diverse
10%
K irkegaven gik næsten ud elukkende til V o r Frelsers K irke, d e r efter
testators m en ing trængte h å rd t. Dog m å tte ikke en skilling a f disse
m id ler anvendes til spirets re p a ra tio n . D en slags z ira te r fan d t Niels
1 8