26 / 112
S a n k t A n n æ P l a d s
O
m
l e g a t e t s v irk som h ed i de tre m enneskealdre mellem Niels
Brocks død og skolens oprettelse i 1888 findes ikke m ange oplysnin
ger. D en a f testato r forudsete ekstraud lodn ing ved boets endelige
afvikling satte leg atk ap italen op til 17.859 rd. k u ran t. Selvfølgelig
v a r der adskillige, navnlig i de fattige å r efter statsbankero tten , d er
kastede sultne blikke p å legatet. Borgerdydskolen p å C h ristianshavn
fik således en årrække halvdelen a f afkastn ingen mod a t op rette
handelsklasser.
D e t er form entlig i en sådan, a t Sjælen i »En Sjæl efter døden«
h a r gået, hvilket h an p å b e rå b e r sig over for Aristófanes som u n d
skyldning for m anglende klassisk dannelse. E n tid gik den and en
halvdel a f ren te rn e til de alm indelige skolelegater, Niels Brock
havde op re ttet, m en noget blev der dog til overs for k ap italen , d er
i 1840 v a r vokset til c. 50.000 rd. På d e tte tid spunk t havde man
ju st o p h ø rt m ed uddelingerne, hvorfor legatkap italen voksede stærkt
i de komm ende år. I 1858 v ar den komm et op p å 85.000 rd ., hvo r
efter m an a tte r begyndte a t betænke forskellige undervisningsvirk
som heder p å fundatsens overdrev. Således gik en del a f ren tern e
efter 1862 til navigationsundervisning. Alligevel fortsatte kap italen
stolt sin vækst.
D et kaos, som næringsloven a f 1857 betød for uddannelsesfor
holdene, i forbindelse med den vældige udvikling a f det økono
miske liv, som fulgte i de næste årtier, g jo rd e e fterhånden forstan
dige og frem synede mænd inden for handelsstanden betænkelige.
1880 sam ledes disse mænds tran g til indsats i grundlæggelsen a f
23