23 / 112
række livsnære fag, som fremm ede sprog, n a tu rh isto rie , sundh ed s
lære osv. D et kan derfor ikke u n d re , a t Niels Brock betæ nk te dem .
G ru p p e n latinskoler om fa tter i v irkeligheden kun latinskolen i
R and e rs. In teressan t er d et a t se, hvorledes Niels Brock gennem
sine leg ater tilstræ ber a t give læ rerne en løn fo rbed ring , d e r kan give
skolen m u lighed for a t sikre sig b ed re kræ fter end a n d re latinskoler
i d e t øvrige land.
M a n h a r til tid e r ra ille re t lid t over d e t beskedne beløb, som
Niels Brock testam en te red e til grossererskolens velm en te g rund sten ,
og m an h a r også givet u d try k for, a t h a n h er h avd e o p n å e t stor
hæ der for ringe pris. E r d e tte nu en h elt retfæ rdig dom ?
A lan m å gøre sig k lart, a t testam en tets bestemm elser rum m e r en
ønskedrøm hos Niels Brock. D erfor er hans p lan kun en skitse og
derfor er d er kun tale om et
bidrag
til tanken s realisation. Niels
Brock h avd e ald rig d røm t om , at en såd an skole, hvis d en skulle
blive en realitet, ville komm e til a t bæ re hans n avn , og endnu
m in d re kunne h a n viele, a t legatets form ål skulle gå i den g rad i
glemm ebogen, a t legatfo rm uen gennem næsten tre m enneskealdre
skulle vokse sig så stor, a t m an en skønne d ag kunne grundlægge
en grossererskole for hans m id ler alene.
Alecl sin gave, hvis fo rv altn ing h a n overd rog sine standsfæller,
pegede h a n b lo t p å to form ål, som h a n syntes m an b u rd e vie mere
interesse i frem tid en : ungdomm en s faglige oplæ ring og en egen
bygn ing for d et grosserer-societet, a f hvilket h a n v a r et loyalt m ed
lem , og som h id til h avde m å tte t klare sig m ed lejede lokaler. Som
d en praktiske m an d , h a n v ar, slog Niels Brock disse to form ål
samm en u n d e r én h a t: D en bygning, som h a n h åb ed e m an ad åre
ville få m id ler til a t bygge for en skole, kunne sam tid ig t passende
tjene grossererne som mødelokale. O g h v ad v a r n a tu rlig e re , end at
skoleholderen efter skoletid i sine efter Niels Brocks m en ing u tvivl
som t unødige ledige stu n d e r p åtog sig hvervet som societetets sekre
tæ r? I dag ville d e t sim pelthen være en ab su rd tan k e p å en gang at
bestride stillingen som fo rstander for Niels Brocks H andelsskole og
som G rosserer-Societetets generalsekretæ r.
2 0