24 / 112
T il slut vil d e t være rim eligt at overveje to spørgsmål, som d e t
unægteligt ville have væ ret ra rt, om m an d irekte kunne have stillet
vor velgører, men som vi nu m å forsøge a t besvare selv: K end te
Niels Brock til handelsskoler, og er hans handelsskoleplan ud tryk
for en selvstændig pædagogisk opfattelse?
D et første spørgsmål m å uden videre besvares med et k lart ja .
F ra 1780 fandtes der i K øb enh avn en højere handelsskole. Det v ar
en afdeling a f den fine - og dyre - kostskole, som den tyske hof
præst
Christiani
havde op re tte t i en smuk ejendom foran p å V ester
bro, og hvis klientel inden for handelsafdelingen kom fra hele m o
nark iet, fra N o rdk ap til E lben, fra V estindien og fra T ra n k e b a r for
a t blive underv ist p å den mest m oderne m åde, som d a tid en kendte.
Pladsen tillad er os ikke a t give en næ rm ere skildring a f dette skole
v idund e r, m en listen over de fag, der gennem skoleårene u n d e r
vistes i p å handelslinien, skal dog opregnes:
dansk
geometri
filosofi 1
fransk
m atem a tik
violin
tysk
fysik
fløjte
engelsk
geografi
dans
italiensk
historie
voltigering
regning
kaligrafi
religion
aritm etik
tegning
bogføring
handelskundskab
dette er vore dages påståede fagtrænigsel på Niels Brocks
Handelsskole jo det rene b arn em ad . Hvorledes m on en sådan spise
seddel bekom en m and som Niels Brock? J a , hans svar p å dette
o v e rd åd ig t dækkede kundskabsbord kan læses i hans egne anvis
n inger om , hvad der bør læres i en grossererskole: »hvor en re t
skaffen undervisn ing fo ruden kristendom , skrivning og regning udi
tysk, engelsk og fransk sprog at tale og skrive, såvelsom bogholderi
m .v . kunne læres for grossere og an d re reelhandels børn og deres
p å rø ren d e (som udi E ngland, H am b o rg og andetsteds haves)«.
2 I