Previous Page  28 / 112 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 112 Next Page
Page Background

F rem tidens købm and m å være en a lm en d an n et m and , m ente

S ch røder ud fra sine grundtvigske forudsæ tninger. D ette ideal kunne

T ietg en helt tilslutte sig; efter det havde han a rb e jd et und er sin

egen selvuddannelse. M en Schrøder forstod, a t alm endannelsen

ikke kunne stå alene. D er m åtte and re bæ reflader til, og her pegede

h an p å en række fagligt alm end ann end e em ner: handelshistorie,

erhvervsgeografi, nationaløkonom i og statistik. Vi ser her allerede

den faste disposition for fagenes g ruppering , d er i dag præger det

danske handelsgym nasium : handelsfag, fagligt alm en d an n en d e fag

og re n t a lm end ann end e fag. D et danske handelsgym nasium m å i

dag vedgå væ rdifuldt g rundtvigian sk arvegods.

D enne fornemm e kundskabens bolig, som handelshøjskolen skulle

være, kunne naturligvis ikke svæve frit i luften. E t fund am en t m åtte

til. M en dette fund am en t m åtte, m ente m an ud fra en passus i

testam en tet, være en drengeskole, d er afsluttedes mcd en a rt real­

eksamen, og oven p å den ville m an så opbygge et p a r fortsættelses­

klasser, som skulle føre frem til handelshøjskolens port. Disse fort­

sættelsesklasser bør m an mærke sig. D et er nem lig dem , d er er

blevet til Niels Brock i dag og derm ed til det danske handelsgym ­

nasium . D rengeskolen sank i grus, handelshøjskolen m islykkedes;

den h a r an d re m å tte t bygge. M en m ellem leddet mellem disse to

skoleformer overlevede skibb ruddet, og det skønt hverken T ietgen

eller Sch røder følte noget for drengeskolen eller fortsættelsesklas­

serne. M en de skulle altså til, og, hvad mere var, de v ar de mest

aktuelle, for det v ar dem , m an skulle i gang mcd med det samme.

D en 6. decem ber 1886 førte T ietgen sine synspunkter til sejr i

G rosserer Societetets K om ite; og ivrig og rastløs, som han var,

havde h a n et skoleprogram trykt, inden å ret ra n d t ud. T ietgen

forestillede sig, a t skolen kunne begynde i foråret 1887, men så h u r­

tig t lod p lan ern e sig nu alligevel ikke sætte i scene. Først året efter -

den 1. maj 1888 - begyndte De Brockske Flandelsskoler beskedent

fra neden med en første klasse i realskolen (»Drengeskolen«) i lejede

lokaler i F redericiagade nr. 15.

T ilslu tn ingen viste sig ikke overvæ ldende. M en det kuede ikke

2 5