HavnetIGrøften

13 / 275

G R Ø F T E N
Gemt hen i et Hjørne, beskyttet mod Vinde
af Træernes Hirdvagt, som skærmende stod,
mens Aarene skænkede Minde paa Minde,
der farvede Slægternes rindende Flod,
saadan ligger Kroen i Lavningens Skød
trods Tidernes Malstrøm og Slægternes Død.
Gemt hen i et Hjørne, hvor Thalia møder
kun mimisk men vennesælt dog Terpsichore,
der ligger en Kro, hvor Aanden blev Gløder,
som funklende brændte i Sindene Spor;
thi Mænd med Kultur og Esprit mødtes her
mens Vitsernes Krydsild skød frem mellem Trær.
Gem t hen i et Hjørne, hvor Lunheden svøber
sin varmende Kappe om larmtrætte Mænd,
der finder vi Kroen, hvor Dagene støber
en lys Atmosfære, der drager os hen
til Vennernes Bord, hvor Livsglæden slaar
sit Flammesværd ud med en Styrke af Vaar.
Et Secel omtrent har du ligget hernede
beskedent gemt hen i en hyggelig Krog;
set Tiderne ændres — mødt Somrenes Kæde,
mens Dagene tegned’ i Mindernes Bog.
Skønt Tiderne skiftede Væsen og Dragt
forblev du dig selv — Tradition underlagt.