HavnetIGrøften

som en Specialret serverede varme Pølser, hvilke hans

svenskfødte Svigermoder kogte.

» Paraplyen«

søgtes meget af de paa Tivoli optrædende

Artister, bl. a. af Mimikeren

Peter Busholm senior,

den

udmærkede Fremstiller af den værdige Kassander?Skik?

kelse, men en stor Spasmager i det private Liv, hvad

han ofte gav Bevis paa i

»Paraplyen«.

En Dag, da han sad derinde, bad han Meyers Sviger?

moder give ham en Pølse; hun svarede, anende, at der

maatte stikke noget under Forlangendet, afvisende: »N ej,

inte for all de, Herr Busholm drifvar gack med mig.«

»V ist ikke, giv mig en Pølse!«

»N e j! Herren får det inte!«

»God t, som Mamma vil. Jeg skal nok vide at hævne

mig.«

Dermed gik han ud af Teltet og bagved Køkkenskuret,

hvor han saa sit Snit til at fire en tynd Snor, til hvilken

var fastbundet en Fiskekrog, gennem Skorstenen, hvor?

efter han vendte tilbage. Medens han passiarede med

Mamma, fik han hendes Opmærksomhed henvendt paa et

eller andet og fandt derved Lejlighed til at anbringe

Fiskekrogen i et Par Pølser, som hun havde lagt paa et

Fad for at bringe dem til en Gæst.

Idet hun nu gik ud af Køkkenet med Fadet i Haanden

og omtrent var kommet hen til Teltet, fløj Pølserne paa

en Gang bort fra Fadet og op gennem Skorstenen.

»Åh Gud! Nu tagar fan alla korfverna!« udraabte hun

rædselsslagen og satte sig af lutter Angst paa Jorden med

det tomme Fad i Haanden.

Da de tilstedeværende Gæster ilede til for at hjælpe

hende op, kunde hun af Skræk kun fremstamme: »Dår for?

svann dom,« og hun troede fuldt og fast, at det var selve

Helvedesfyrsten, der havde taget Pølserne og var fløjet

bort med dem gennem Skorstenen.

En anden Restauratør i

»Paraplyen«

var

Christensens