20 / 275
16
Enke,
og til hende kom en Dag nogle amerikanske Ma*
troser, der rekvirerede »Brandy and Beer«.
Hun kiggede lidt paa dem og gav dem derpaa alminde*
ligt dansk Brændevin samt Hvidtøl, men da Betalingens
Time slog, forlangte hun dobbelt Betaling for Varerne.
Pludselig rejste en af Matroserne sig op og sagde paa
bedste og bredeste københavnsk: »Nu ska’ De ha’ saa
mange Slags Tak, lille Madam, men jeg vil barestens
gøre Dem opmærksom paa, at Sopkenerne ellers kun
koster 2 Skilling og Hvidtøllet 4 Skilling, mens De nu er
saa nederdrægtig venlig at forlange det dobbelte af os. Det
kalder jeg for Optrækkeri, og nu gaar jeg, spille mig,
lige til Didrektionen og melder Dem for Deres Venlighed
imod os.«
Daanefærdig gav Madam Christensen Amerikanerne
mange gode Ord i Forbindelse med et flot, gratis Aftens*
bord med Tilbehør af diverse Glas varm Punch, og der
kom ingen Klage til »Didriktionen«.
Efterhaanden som Aarene gik, steg Publikums Fordrin*
ger til Tivolis Restauranter mere og mere, og hvor smukke
og stilfulde end Georg Carstensens Bygninger var, bestod
de dog for en stor Del kun af tynde Brædder med paa*
slaaet malet Lærred, og de var gennemgaaende forældede.
»Pantomimeteatret«, der skrev sig fra 1843, var heller
ikke tidssvarende mere, og dets Garderober snævre og
ubekvemme.
Tivoli besluttede derfor at opføre en ny Teaterbygning
efter Professor
Vilh. Dahlerups
Tegning i kinesisk Stil,
med to Smaaspir og en kinesisk Inskription »V i more os
med Folket« over Prosceniet, hvortil kom det morsomme
Paafund med et Fortæppe i Form af en Paafugl med ud*
foldet Hale, der klapper sammen og tilligemed Paafuglen
langsomt synker ned i Teaterkælderen som Tegn paa, at
nu begynder Forestillingen.
I det nye »Pantomimeteater«, der toges i Brug den 11.