HavnetIGrøften

Bitterøl (som det yngre Slægtled ikke kender) og Akvavit,

men denne blev sandelig ikke dengang skænket i

et lille Maaleglas, thi man fik hele Flasken serveret paa

Bordet til behagelig Afbenyttelse, hvis man da ikke nøje*

des med at bestille »en lille Karaffel«, der rummede nogle

faa Glas af det klare Fluidum.

A f andre Drikke — foruden Kaffe, The og Chokolade

— var der da varm og kold Punch, enten af Rom (Mens*

dorfer), Kognak (Caminade) eller Arrak, samt Sherry;

cobbler, der serveredes med knust Is og Straarør.

Den nu saa yndede Drik W h isky og Soda kendtes ikke;

derimod drak man Kognak og Soda, og Sodavandsfla;

skerne havde dengang ikke Patentpropper, men Kork;

propper, der var fastgjort med Staaltraad, som gik ned

omkring Flaskehalsen. A t løsne dem paa den rigtige

Maade, saa Proppen med et Smæld som det i »Cham ;

pagnegalop« for op i Luften og Vandet ned i Glasset

uden at spildes udenfor dette,

var.en

Behændighedskunst

for Datidens Opvartere (som da ikke var avancerede til

Tjenere; det kom senere).

W h isky var ganske vist kendt, men kun i Forbindelse

med varmt Vand, Sukker og en Skive Citron, altsaa som

Toddy, og der fandtes da herhjemme kun et eneste Mær?

ke, nemlig »Lorne« og ikke som nu en Embarras de ri;

chesse af Whiskymærker.

Forøvrigt regnedes det i Datiden for Débauche at drik;

ke Wh iskytoddy, og saa man nogen nyde denne Drik,

puffede den ene til den anden for at gøre opmærksom

paa, at »derhenne sad en og drak Wh iskytoddy«, og man

var dybt forarget derover.

»Teaterkafeen« blev en udpræget Artists og iMusiker;

kafé, hvorimod den for et halvt Aarhundrede siden ikke

var noget egentligt Samlingssted for Journalister, hvilket

den senere blev.

I,, I de Tider saas her hver Dag efter Prøver og Forestil;