HavnetIGrøften

linger Pantomimeteatrets populære faste Stab:

Volkersen,

Harald Hesse, Peter Busholm junior, Bjælke^Olsen, ScheU

dirig

senior,

lbsen, Schmidt,

samt den yngre Aargang: Oss

kar Larsen, W iggo Wendrich, Max Freytag, Carl ScheU

ding

og senere

Carl Pedersen

m. fl.

En særlig stor A ften var det i »Teaterkafeen«, naar Pam

tomimeteatrets Personale havde Benefice og efter Fore

stillingen samledes i og udenfor det lille Lokale med alle

dets trofaste Beundrere blandt Publikum, der aldrig svigs

tede nogen Pantomime, og mangen Ungersvend stillede

hin A ften hernede for paa nært Hold at kunne se og, hvis

Heldet tilsmilede ham, undseelig fremstammede de fire

Ord — »Tak for i A ften « — til Teatrets to charmerende

Kolumbiner

Anna Kjærrumgaard

Olga Jensen.

Støt og roligt gik det sommerlige Bedsteborgerliv i

Teaterkafeen med dens lange, smalle Tarm af Lysthuse,

Borde og Bænke i den Dal, hvori Teatret ligger, og det

er netop denne Beliggenhed i Lavningen, der i Folkemuns

de har givet Kafeen det saa betegnende Navn —

» G r ø /s

ten«,

et Navn, der i Virkeligheden er fuldstændig uoffb

cielt indenfor selve »Aktieselskabet Tivoli«, men som dog

er accepteret i en saa officiel Haandbog som Telefons

bogen.

Den Mand, der skabte

»G rø ften «

s Ry og store Populas

ritet, var

Lauritz Johansen,

bedst kendt under Tilnavnene

»Skipperen«

»Svoger«;

thi det var under hans eminent

dygtige Ledelse, at den blev det faste Samlingssted for de

Artister, der om Sommeren optræder i København, for

Forfattere, Journalister, Skuespillere og alle dem, der har

mere eller mindre Tilknytning til disse Kredse.

»Skipperen«

var for Publikum Inkarnationen af Forvos

venhed, naar han, staaende paa ét Ben paa Ballonens Gons

dolrand, svingede sin guldtressede Kasket (der burde op*

bevares paa Tivolis Museum) hilsende til den jublens

de Folkeskare, medens hans Luftballon, enten det nu var