14 / 275
Det er Traditionen — din Hægen om Fortid,
som gør, at vi ynder din vidtaabne Favn,
ja, længes imod dig fra gryende Vaartid
til Somren i Maj tænder Livsglædens Bavn.
Det er just din Styrke at Fortiden ler
iblandt alt det Grønne, som om os vi ser.
Man kaldte dig en Gang ved Navn — »Paraplye:
og værdig du var til det Ords Symbolik;
thi trætte af Modgangens Regnplask kom Byen
til dig og fik Smil i bekymrede Blik.
Du værner som den Gang hver enkelt Gæst
mod Skuffelsers Regnskyl — og kalder til Fest.
Du skiftede Navn i Tiden, der vandred,
som Floden mod Havet iler afsted,
men vekslende Tider fik ikke forandret
din blide Idyl og din GuldalderTred;
thi Fortiden bærer du frem til det N y ,
og Nutiden skænker i Fremtid du Ly.
Fra Lavningens Skød stiger Latterens Bølger
med Vitsernes Skumsprøjt fra Bord og til Bord.
V i er en Familie — hverandre vi følger
og Smilene farver de venlige Ord.
— A t havne i Grøften, det ynder kun faa —
i »Grøften« at havne, kan Byen forstaa.
Carl V . Jensen.