142 / 275
138
arme Ensomhed selve Symbolet paa en svunden Tid, glemt af
den nye, som haster af Sted.
Gør man sig Ærinde i »Grøften«, hvis 01 virkelig er frem*
ragende, saa finder man i vor Tid forsamlet her saadanne gamle,
brave Københavnere som Værten
Chr. Petersen,
der rødmosset
og trivelig ejer noget af de svundne Dages Lune og Hygge, den
evige
Carl Muusmann
med sine utallige Historier og Anekdo*
ter, Kunstnerplænens bramfri Direktør, i hvis Kølvand fremmede
Artister kommer og gaar, unge og ældre Skuespillere, som her
holder Vinstue i det Grønne, og gamle Journalister, der er ble»
vet graa i Pressens Tjeneste. Jeg kikker paa dem alle sammen
og gaar videre. V i maa alle haste, Tiden staar ikke mere stille
som i de gamle Dage, da Kæmperne groede fast til Bænkene.
Men jeg vil sikre mig fortsat at kunne kikke indenfor hos
Marcher og drikke mit Krus 01 under Fuglesang i de grønne
Løvkroner, medens de udholdende Stamgæster, er de end ikke
saa maleriske som de gamle Dages, med tilsyneladende Lige*
gyldighed, hvorunder de skjuler deres Iver, spørger om der er
Fald i Tagrenden?
P O U L H U L D
DIREKTØR FOR
PANTOM IM ETEATRET
f. 5. November 1885.
Ansat paa det »kgl. Teaters
Balletskole« 1891. Debut 1903.
Balletmester i »Tivoli« 1911.
Leder
af
Pantomimeteatret
1916.