140 / 275
136
grafi), saa sendtes jeg 16 Aar gammel til København og kom
paa Musikkonservatoriet. Allerede to Aar efter gav jeg min før*
ste Koncert ovre i Lemvig og assisteredes af daværende Kapel*
mester paa Bellevue Strandhotel
Johan Hye*Knudsen,
der for en
Tid havde flyttet sin prægtige Violoncel fra Bellevues lille Glas
pavillon til den nye Teatersal i Lemvig. Salen rummede den
Aften næsten 1000 Mennesker, og medens jeg var fuldkommen
rolig, saa var mærkværdigvis nok den nu saa berømte og fej*
rede Kapelmester stærkt nervøs og rystede paa Hænderne. Jeg
anmeldtes bl. a. af ingen ringere end den nu afdøde store Digter
ThøgenLarsen,
der skrev saa smukt om den lille, lyslokkede
Bondepige, der nu kom tilbage som en fuldblods Københavner*
inde.
Siden da har jeg tilhørt København, hvor jeg fik min Debut
som Operette*Sangcrinde paa Folketeatret som Serpolette i »Cor*
nevilles Klokker«.
Jeg er med Tiden blevet endnu mere københavnsk og har si*
den min Folketeaterperiode (med en enkelt Afbrydelse under et.
Gæstespil paa Apolloteatret) fulgt den moderne Udvikling, som
for mange Scenekunstnere fører bort fra Teatrene, og synger
og danser nu paa de store Restauranter og Varieteer. Ogsaa her
i Tivoli har jeg sunget, i Glassalen, og hos min gode Ven,
Hjah
mar Koefoed,
paa Promenaden. Naar jeg staar her under grønne
Træer og synger, saa tænker jeg tit tilbage til den Tid, da jeg
som lille Pige gik hjemme i den store Have i Fabjærg i Nær*
heden af Lemvig og sang. Men samtidig kan jeg, medens jeg
synger her, holde Øje med min Mand nede i »Grøften«, og
drikker han for mange Krus 01, saa synger jeg Bedstefars Vals
endnu en Gang og smiler ømt til
Hjalmar Koefoed.
Det plejer altid at hjælpe!
F INN H O F F M A N N
JOURNALIST
Tivolimedarbejder ved »Politiken«.
En varm Sommerdag for fem Aar siden sagde min gamle
Redaktør
Henrik Cavling
disse Ord til mig:
— Gaa over i Tivoli og skriv noget morsomt til Bladet. Vi
trænger til lidt muntert Stof.
— Hvad er der af morsomt i Tivoli? spurgte jeg.
— Der sidder saa mange grinagtige Stabejsere i »Grøften« og