HavnetIGrøften

139

M A X SIGFRIED

H A R A L D CHRISTIAN

IBENFELDT

SKUESPILLER

f. 29. Marts 1888.

Om jeg vil ende i »Grøften«

skal jeg af nærliggende Grunde

afholde mig fra at udtale mig

om, men jeg kan, hvad der sik«

kert er ret enestaaende, for«

tælle at jeg begyndte i »Grøf«

ten«.

Jeg blev født i Udstillings«

aaret 1888 og en af mine aller«

første Udflugter gik til »Tivoli«, hvor min Ekvipage med Ind«

hold stationeredes i »Grøften«. Min Moders Onkel, Overbetjent

Carl Lund,

var nemlig konstitueret Politiassistent paa Udstillin«

gen, og mine Forældre var inviteret til at bese denne under

hans Førerskab. Jeg kan derfor med nogenlunde Sikkerhed paa«

staa, at jeg allerede i en Alder af ca. 3

Aar har faaet en »Taar«

i »Grøften«.

Senere blev jeg paa et tidligt Stadium af min Tilværelse, nem«

lig da jeg var 7 Aar, Abonnent i »Tivoli« og tilbragte mange

Aftener sammen med mine Forældre, ovennævnte Carl Lund og

en den Gang meget kendt Haandværksmester, der populært gik

under Navnet »Bliktuden«, og den herlige

Carl L. Lumbye,

som

dirigerede Harmoniorkestret, som den Gang havde Stade, hvor

nu »Wivex varme Ende« dominerer.

»Tivoli« var jo dengang meget større end nu, men for mig

var Samlingsstederne Bazaren, under hvis Ur man altid mødtes,

naar Familiens enkelte Medlemmer havde været paa Udflugt paa

egen Haand, Harmoniorkestrets Restauration og først og sidst

»Grøften«, hvor man altid var sikker paa at træffe Bekendte.

En Tid tabte »Grøften« sin Tiltrækningskraft for mig, nemlig

da jeg blev forlovet. Den Gang havde »Søen« en dragende

Magt, for da kunde man sværme i Maaneskin paa »Bastionen«

og ved »Søen«, der ikke som nu var oplyst som en Balsal. Men

da min Hustru og jeg i 1915 blev engageret til »Glassalen« blev

det faste Mødested for os og vore Kammerater »Grøften«, og

mangen en Nat har vi festet til Solen stod op.