![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0024.jpg)
løstes de udenlandske — særlig tyske — Svende efterhaanden
af danske Arbejdere, saaledes at man godtgjorde, at en
Fabrik kunde »bestaa i Danmark, styret af danske Hoveder
og betjent af danske Hænder«.
Johan Chr. Drewsen døde en Sensommerdag 1851 i
København, hvorfra hans Lig førtes til Strandmøllen. Paa
Begravelsesdagen samledes her et mægtigt Følge, der fulgte
Kisten gennem Dyrehaven til Søllerød Kirkegaard.
Hans to Sønner,
Christian D rew sen
(den yngre) og
M ichael D rewsen,
var i 1840 blevet Faderens Kompag-
non’er som Medindehavere af Firmaet »Drewsen & Sønner«.
I 1844 overtog de alene Driften af Strandmøllen, og samme
Aar anlagdes, væsentlig ved Michael Drewsens Arbejde,
Silkeborg Papirfabrik i en dengang øde Egn. Bygningen
rejstes i en Mose, hvor man mange Steder maatte ramme
to 12 Alens Pæle oven paa hinanden, før man naaede
Bund. Nytaarsdag 1845 blev det store Vandhjul sat i Gang,
og det første Ark Papir forarbejdedes. Stedet føltes uhyre
afsides — ligesom udenfor Verden. Som et lille Kuriosum for
tælles det, at Fru
Drewsen,
naar Overbibliotekar
Philipsen
som Gæst i Hjemmet morede Selskabet med at agere stærk
Mand, gærne »sad med Livet i Hænderne« under disse
Præstationer, fordi han som Kugler benyttede hendes to
eneste Lampekupler, — der var saa langt fra Silkeborg til
Skanderborg, hvor nye Kupler maatte hentes.
Men hurtigt, som en amerikansk Nybygd, voksede en
By op omkring dette Sted. Michael Drewsen grundlagde
ikke blot Silkeborg Papirfabrik, men ogsaa Byen Silkeborg,
og da Kong
Christian VIII
i 1845 under et Besøg havde set,
hvad der var udrettet, indstiftede han Fortjenstmedaillen, og
Michael Drewsen fik det første Eksemplar af denne i Guld.