FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum

(med Nymølle), og de indkaldte Mester og Svende fra Eng

land. Papiret fra Ørholm viste sig at være bedre end Strand

møllens, og da de to Englændere ydermere støttedes af

meget formaaende Mænd, mistede Chr. Drewsen paa Strand

møllen snart sine Leverancer til Staten. Johan Chr. Drewsen

siger derom i sine efterladte Optegnelser: »Skulde ikke

Strandmøllens Fabrik ødelægges, maatte en Forandring fore-

gaa. Der maatte sørges for at erholde de nødvendige Klude

og at forbedre Papirerne. Fra dette Tidspunkt begyndtes

med Fabrikationen af »Bikube« og »Pro-Patria« saavel som

af nogle bedre Trykpapirer . . . .«

Et Ark af det nye Papir naaede ned til en lille seks-

aars Dreng i den idylliske Torkildstrup Præstegaard paa

Falster og paavirkede ham i sær Fortryllelse. Det var den

vordende Digter,

Bernhard Severin Ingemann.

Hans

ældste Bror

Søren,

i hvem han saa den »store Broder-

fugl«, der var fløjet ud i den fremmede Verden, levede i

1795 som nybagt Student i København. »Til ham« — hedder

det i Ingemanns Levnetsbog — »sendte Seksaarsdrengen sit

første virkelige Sammenskrifts-Brev, hvis hele Indhold var:

»Vil Du give mig et Stykke kjøbenhavnsk Papir!« Mod

tagelsen af et helt Folioark »Pro-Patria« — i et colossalt

Brev med stort Segl for og directe med Post fra Hoved

staden — synes at have udøvet en magisk Virkning paa

Landsby-Drengen. Han erindrer endnu efter 65 Aars For

løb sin store Henrykkelse derover, enten det nu har været

det hemmelighedsfulde ved, hvad der kunde skrives paa

det store, hvide Blad, der har henrevet ham i ubestemte

Drømmerier — eller maaske Udlæggelsen af Papirets Vand

mærke »For Fædrelandet« har overvældet ham med sin

store Tanke — eller han har haft en Anelse om den Vig