hendes Egenskab af »Landsens Moder og de danskes Elsker
inde«, var en udmærket Dame, behjærtet, praktisk dygtig
og i Besiddelse af økonomisk Sans. Det var hende, der
ansatte den fra Hannover indvandrede
Johan D rew sen
som
Papirmester paa Møllen ved Sundets Bred, og Navnene
D rew sen
og
Strandmøllen
var da uløseligt knyttede til
hinanden lige fra 1690’ernes Begyndelse indtil sidste Decen
nium af det nittende Aarhundrede. Med »Johan Drewsen
den ældre« begyndte den Drewsen’ske Slægts Historie i
Danmark. Det Sølvbæger med kongeligt Ciffer, som Dron
ningen skænkede ham, bevaredes fra Led til Led i Slægten.
Johan Drewsen blev efterhaanden en anset Mand. I
Aaret 1700 fik han Strandmøllen i Forpagtning af Dron
ningen. Et kongeligt Reskript af 1708 tillod ham overalt i
Landet at lade samle de til Papirmøllen »fornødne Lumper
og Plyndringer«, naar han vilde betale dem ligesaa højt
som andre. Ti Aar derefter
købte han Strandmøllen
af
Prins
Carl,
hvis Moder, Dronning Charlotte Amalie, i 1714
var afgaaet ved Døden. Drewsen fik nu Eneret paa at op
købe Klude i København, hvor man ved en Raadstueplakat
ikke havde villet undlade »ydmygst og tjenstvilligst at om
bede, at alle ville tilholde deres Tjenestetyende at samle
Klude«. Saa indtrængende var Tonen, naar det gjaldt Til
vejebringelsen af Klude til Papirmageriet. Det var næsten
ikke muligt at formaa Folk til at samle Klude. Johan
Drewsens Efterfølger paa Strandmøllen havde for sin egen
Regning 30 Familier beskæftigede ved Kludesamling rundt
om i Landet, men endnu henimod Slutningen af det 18.
Aarhundrede kunde de udsendte Kludesamlere risikere at
blive »bespyttede og forhaanede«. Statsøkonomer og Papir
fabrikanter kappedes om at raabe paa Klude, — det gik