14 / 102
Papir, male Korn og berede Skind »paa een Gang og hver
for sig, ligesom man vilde«. For at skaffe de nødvendige
Klude tyede man til Gejstlighedens Hjælp. Paa Præste-
konventet i Roskilde 1592 oplæstes et Kongebrev, hvori
Præsterne opfordredes til at anmode deres Sognefolk om at
sælge Tyge Brahes Bud, naar han kom til dem, »for skel
lige Penge gammelt forslidt Lærred til at gøre Papir af«.
Men i 1597 forlod Tyge Brahe Danmark, og hans Papir
mølle delte Skæbne med hans andre Foretagender.
I Jylland var det Kirkens Mænd, der brød Bane paa
Papirmageriets Omraade.
Hans Hansen Skonning,
som var
Klokker ved Domkirken i Aarhus, og hans Konsorter fik
i 1635 Bevilling paa at anlægge en Papirmølle ved denne
By. Konsorterne var Biskoppen i Aarhus Stift Dr.
Morten
Madsen
og
Paaske Jensen.
Tre Aar senere fik disse »trende
Kannicher« kongeligt Skøde paa Papirmøllen ved Aarhus.
Vedrørende Paaske Jensen er der ikke noget særligt
at berette. De to andre gav deres samtidige adskilligt at
tale om. Deres Navne er knyttede til mærkelige Optrin i
Aarhus Bys Historie. Hans Skonning drev gennem mange
Aar en anseelig Virksomhed som Bogtrykker og er Forfatter
til vor ældste episke Digtning, den satiriske Dyreallegori
»Kattenes Rettergang med Hundene« . Biskop Morten
Madsen, der havde disputeret for den teologiske Doktor
grad Aaret før Bevillingen til Papirmøllen udstedtes, var
gift med en Borgmesterdatter fra Helsingør. Paa det Tids
punkt, da Biskoppen og Klokkeren indgik Kompagniskab
om Papirmøllen, maa Forholdet mellem dem formodentlig
have været godt. Men efter nogle Aars Forløb blev de
svorne Fjender. Bag Biskoppen stod et Medlem af Dom
kapitlet, Rektoren, der var Hans Skonnings bitre Uven, og