![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0013.jpg)
Sygdom. En Vinterdag i 1586, da han var paa Rejse til
København, døde han i sin Kane ved Nivaa.
Den Tid kom jo, da Skaane gik fra Danmark, men
længe forinden havde Papirmageriet faaet Fodfæste andet
steds paa dansk Grund. Tyge Brahes og Steen Billes Konge,
Frederik den Anden,
foretog sig ogsaa andet end at sidde
— som statelig Renæssanceskikkelse — paa Koldinghus og
med Riddere og Svende drikke god Rus, som der staar i
Folkevisen. Anders Sørensen Vedel havde, som bekendt,
under sin Prædiken i Ribe Domkirke efter Kongens Død
det Mod at betro Samtiden, at Hans Naade formentlig
kunde have levet mangen god Dag længere, hvis han
havde holdt sig fra den gængse skadelige Drik. Men det
var altsaa en Skavank, som den høj salige havde haft til
fælles med saa mange samtidige, og han var, trods denne
Svaghed, en Konge, der gjorde Riget Ære, og som navnlig
i de senere Aar af sin Regeringstid viste Sans for Rigets
Vel. Dette gav sig ogsaa Udslag i hans Beslutning om at
anlægge en Papirmølle ved Hvidøre. I 1576 — Aaret efter
Tyge Brahes latinske Klagemaal over Papirmanglen — an
modede Frederik den Anden sin Lensmand paa Herrisvad
Kloster om at stille en Papirmager til Raadighed for Ny-
anlæget ved Hvidøre paa Sjælland. Steen Bille sendte ogsaa
sin Papirmager herover, men denne døde samme Aar, og
der blev da hentet Folk fra Tyskland. Møllen ved Hvidøre
var den ældste Papirmølle indenfor det nuværende Dan
marks Omraade. Som Papirmølle fik den dog kun en krank
Levetid. Allerede i 1583 omdannedes den til Kornmølle.
Nogle Aar senere gav Tyge Brahe sig til at drive Papir-
mageri paa Hveen. Der gik Ry af hans kunstige Vandmølle,
der med et eneste Hjul, som var 12 Alen bredt, kunde gøre