15 / 102
Skonning stak til Domkapitlet med sin spidse Pen. Biskop
pen afsatte Klokkeren, men det skulde ikke komme til at
gaa stille af. Hans Skonning rettede en Række heftige An
greb mod Domkapitlet, og han havde paa
sin
Side ikke
alene de fleste af Byens Borgere, men ogsaa Lensmanden
E rik Grubbe,
Marie Grubbes Fader. Nu fortælles det, at
Lensmanden forfulgte Biskoppen og hans Familie, fordi
han forgæves havde efterstræbt Bispens skønne Datter, der
var gift med Præsten i Aarhus
Christen Bundtz,
og at han
for at hævne s ig
beskyldte Pastoren for at staa i Forhold
til Svigermoderen, selve Bispinden. Maaske har man her
malet Erik Grubbe for sort, men der er heller ikke blevet
taget blidt paa Bispinden. Hun blev beskyldt ikke blot for
Blodskam, Fosterfordrivelse og Barnemord, men ogsaa for
ved Trolddom at have forhekset sin Mand, saa at han
mistede Forstanden og døde. Hans Skonning blev af sit
Had til Biskoppen og hans Familie forledt til at blande
sig i denne Sag. Bispinden blev forøvrigt i 1645 — seks
Aar efter Biskoppens Død — frifundet ved Herredagsdom,
og samme Aar genindsattes Hans Skonning i sit Klokker
embede. Men kun et Par Aar derefter styrtede han ud fra
en Luge paa Domkirkens Taarn og slog sig ihjel.
Papirmøllen ved Aarhus har næppe bestaaet i lang
Tid. Saa meget længere levede Mindet om den ovenfor
skildrede Købstads-Idyl, i hvilken to af Møllens Grund
læggere spillede saa fremtrædende en Rolle. —
Omtrent ved samme Tid, da de to Papirkompagnon’er
i Aarhus var ude i Skandalen, oprettedes paa Sjælland den
Papirmølle, der gennem et meget langt Tidsrum skulde
blive Landets betydeligste:
Strandmøllen
ud mod Øresund,
paa det Sted, hvor Mølleaaen, midtvejs mellem Taarbæk og
12