stadig trægt med Indsamlingen; først efter Midten af 1780’erne
begyndte der at komme »Liv i Kludene«, skriver den ud
mærkede Forsker
Camillus Nyrop,
der ellers ikke var
meget for Vittigheder, naar han skrev Industrihistorie.
Allerede i 1697 havde Johan Drewsen købt Springforbi
med tilliggende Jorder. Denne Ejendom hed oprindelig
»Spring-ej-forbi«, idet Stedet havde haft et Privilegium paa
Krohold, som imidlertid var gaaet tabt, før Ejendommen
kom i Familien Drewsens Besiddelse.
Johan Drewsen den ældre døde i 1734 som Følge af et
Ulykkestilfælde under Arbejdet i Papirmøllen. I hans lange
Virketid maa Strandmøllens Ry være naaet udenfor Landets
Grænser. Papirmageriet kom til Danmark fra Tyskland i det
16. Aarhundrede, men det er i sin Tid blevet sagt, at en tysk
Papirmager omkring 1734 og længe efter ikke rigtig nød
nogen Anseelse blandt sine Kammerater, naar han ikke
havde været »bei Copenhagen«, — d. v. s. paa Strandmøllen.
Med nogen Ret har man da ogsaa betegnet Strandmøllens
Historie som den danske Papirfabrikations Historie.
Johan Drewsen den yngre — Brodersøn af den i 1734
afdøde Johan Drewsen — førte Strandmøllen videre og fik
i 1756 Springforbi overladt af Farbroderens Enke. Som et
Vidnesbyrd om den Jævnhed, der prægede Livet i hans
Hjem, fortælles det, at hans tre Døtre beboede et Kammer
i Tagetagen, hvortil der ikke var anden Adgang end gen
nem en Lem i den underliggende Dagligstues Loft. Den
yngste af Døtrene ægtede
Hans H eger
— den senere
Konferensraad og Assessor — og blev Moder til
Kamma
Rahbek
og
Christiane Oehlenschlager
.
I 1776 døde Johan Drewsen den yngre. Hans Søn
Christian D rew sen
(1745—1810) førte et Hus, om hvilket