16 / 102
Skodsborg, falder i Sundet. Det var en driftig københavnsk
Handelsmand,
Johan Ettersen,
der i 1643 fik Bevilling til
Anlæget af denne Virksomhed.
Paa sin Vej fra Furesø gennem Lyngby Sø og videre
ud til Sundet passerer Mølleaaen nogle af Nordsjællands
skønneste Egne. Hver Københavner er fortrolig med Navne
som Frederiksdal, Lyngby, Brede og Ørholm, og man har
for det sidstnævnte Steds Vedkommende været godmodig
nok til at akceptere Betegnelsen »Det danske Schweitz«,
der vistnok skyldes en eller anden entreprenant Beværter,
— skønt Egnen med sin ægte danske Skønhed slet ikke
trænger til nogen fremmed Udpyntning. Langs Mølleaaens
Bredder finder vi det danske Landskabs Poesi. Her svær
mede Slægt paa Slægt. Men her lød ogsaa Arbejdets Sang.
Fra gammel Tid rejste industrielle Anlæg sig langs dette
Vandløb i dets 12 Kilometers Længde. Allerede i Begyn
delsen af det 13. Aarhundrede nævnes
Nymølle,
og Navnet
tyder paa, at den ikke er det første Anlæg, som har draget
Nytte af Aaens Vandkraft. Just for 200 Aar siden, i 1724,
drev Mølleaaen ni Værker.
Allerede i Slutningen af det 16. Aarhundrede er der
drevet Papirtilvirkning ved det Sted, hvor Mølleaaen løber
ud i Øresund. Men senere var der Garveri og Valkemølle.
Først fra 1643 regner man Strandmøllens egentlige Opret
telse (ved Johan Ettersen) som Papirmølle. Den ødelagdes
i Svenskekrigen, blev genoprettet og gik fra Haand til
Haand, indtil den ved 1690 overtoges af Christian V ’s
Dronning,
Charlotte Amalie,
der i 1673 havde anlagt en
Papirmølle ved Frederiksdal. Denne tyskfødte Dronning,
som af
K ingo
pristes for sin Kærlighed til vort Folk og
vort Sprog, og hvem
H enrik Gerner
tilegnede sin Postil i