![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0027.jpg)
masse. I Slutningen af 1872 fik Drewsen & Sønner sammen
med cand. polyt.
G. A.
Ha.gema.nnfem Aars Eneret paa et
Apparat for Tilberedning af dette Stof. Nye Papirfabriker
skød hurtigt frem. I 1873 fik vi, som allerede nævnt, Nørre
bros Papirfabrik (F. Culmsee & Søn). Aaret efter oprettedes
Dalum Papirfabrik, og dermed realiseredes omsider en
næsten 200 Aar gammel Plan om at anvende Vandkraften
fra Odense Aa til Drift af en Papirfabrik.
Thomas Kingo,
hvem det var blevet overdraget at samle en ny Salmebog,
vilde selv udgive den. Han indrettede 1680 et Bogtrykkeri
i Bispegaarden i Odense, og han nærede Planer om at
benytte Egby Mølle som Papirmølle. Hundrede Aar senere,
i 1780, tænkte den bekendte Boghandler og Avisudgiver
Chr. Iversen
paa noget lignende, — og derefter skulde der
gaa omtrent hundrede Aar, inden Tanken om Papirfabri
kation ved Odense Aa blev gjort til Virkelighed af det
fyenske Aktieselskab, som købte den gamle Dalum Mølle.
I 1875 grundlagdes yderligere Maglemølle Papirfabrik
ved Susaaen ved Næstved, og i 1877 anlagde Aktieselskabet
»Vejle Træmassefabriker« Haraldskjær Papirfabrik. I Slut
ningen af Firserne var Tiden moden til den store Koncen
tration: Aktieselskabet
D e forenede Papirfabriker
, der i
sig optog følgende Virksomheder: Strandmøllen, Ørholm,
Havreholm, Silkeborg, Haraldskjær, Nørrebros, Dalum og
Maglemølle Papirfabriker samt Hinnerup Cellulosefabrik.
Havreholm- og Hinnerup-Virksomhederne blev nedlagt
efter Sammenslutningen. I 1899 nedlagdes Papirfabriken paa
Strandmøllen. Paa Haraldskjær drev man Papirtilvirkning
indtil 1909, derefter Træsliberi. I 1922 brændte Fabriken,
og Ejendommen er siden solgt til Bredsten Andels-Elek
tricitetsværk. Selskabet De forenede Papirfabriker ejer da