32 / 102
versitetets Boghandler, og han var en lærd Mand, med
hvem Videnskabsmænd korresponderede venskabeligt paa
Latin. Hans Boghandlerforretning var saa stor, at Køben
havn næppe nok har haft nogen større i de første hundrede
Aar efter hans Tid, og han var ikke blot nøje fortrolig
med det store tyske Bogmarked, men havde tillige sine
Forbindelser i London, Amsterdam, Venedig og Padua. Han
betegnedes da ogsaa af Samtiden som en berømt og fornem
Bogfører.
Her er nu talt om Moltke som Papirhandler og som
Boghandler. Men han maa ogsaa nævnes som Avisudgiver.
Han fik i 1634 sammen med Universitetsbogtrykker
Mart-
zan
Eneret paa at udgive og sælge »de ugentlige Aviser
paa Dansk og Tysk«, hvilket var det første danske Avis
privilegium. I 1644, da Krigen med Sverige bragte allehaande
Rygter i Omløb, blev Moltke og Martzan sammen med en
tredje Deltager i Foretagendet opkaldt for Konsistorium,
som da betydede dem, at Professorerne hørte ilde for det
meget urimelige og løgnagtige Nyt, som de lod trykke i
deres Aviser. Moltke og hans Kompagnon’er paa Bladud
givelsens Omraade maa imidlertid været faldet for nye
Fristelser med Hensyn til Avisreportagen, eftersom de faa
Maaneder derefter paany blev stævnet for Konsistorium
og under Strafansvar fik Paalæg om ikke at trykke »hvad
Nyt som føres, uden Diskretion«. En af de kriminelle Ny
heder gik ud paa, at Vandet i en Dam ved Silkeborg var
forvandlet til Blod, at der ovenpaa Vandet var set store og
smaa Sko, og at man i et slagtet Faars Mave havde fundet
en Mængde Kugler og Krudt. En anden Gang berettedes
det i Pressen, at da en Præst trøstede den svenske Oberst
Staalhanske
i hans Dødsstund, opdukkede pludselig en