![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
piéce fremsatte den Betragtning, at selv om man ophævede
Laugsvæsnet, vilde der alligevel nok være Krambodssvende,
som holdt Jav med Pigerne.
Men Gamborg kom igen. Han udsendte et nyt Skrift,
hvori han støttede sin Paavisning af Laugsindretningens
Skadelighed paa Argumenter fra Laugenes Historie i Fran
krig. Under den offentlige Debat anførte han ogsaa Udta
lelser fra ansete Mænd herhjemme. Friborg kom i Bekneb,
men klarede sig ved Hjælp af gode Raad fra sin mere kyn
dige Ven Digteren
Pram,
der var ansat i Økonomi- og Kom-
mercekollegiet og selv optraadte som socialøkonomisk For
fatter. Og da det særlig var gaaet ud over Urtekræmmerne,
hævdede Friborg det usandsynlige i, at de 86 Urtekræm
mere, der fandtes i en By som København med dens om
trent 90.000 Mennesker, skulde opnaa større Gevinst, end
der behøvedes til ligesaa mange Borgerfamiliers tarvelige
Udkomme, ligesom han harmfuldt protesterede mod Tanken
om, at Urtekræmmerne i deres Laugssamlinger stak Ho
vederne sammen for at fordyre Varerne ved Prisaftaler.
I 1807 fik Isenkræmmerne opfyldt et længe næret Ønske
om at udskilles fra Urtekræmmerne og Sukkerbagerne som
et særligt Laug. I de nye Laugsartikler bevaredes Privile
giet paa at handle med Papir og med Skrive- og Tegne
rekvisitter. Men baade paa dette Omraade og paa andre
Felter havde Isenkræmmerne i de første Decennier efter
Aarhundredskiftet vanskeligt ved at holde Stillingen, hvor
meget deres Oldermand end var paa sin Post overfor Ind
greb i Laugets Rettigheder. Solgte
A.
C.
Gamél
paa Øster
gade tre smaa Børster, meldte Oldermanden ham straks til
Politidirektøren, og det gik ikke bedre med Vekselerer
R.
Henriques
jun. paa Amagertorv, da han havde solgt et