34 / 102
været Tider, da
Papiret i s ig s e lv
var noget næsten kost
bart, fordi det kunde være saa vanskeligt at opdrive.
*
* *
Nu var der heller ingen Overflod paa Papirudsalg i
København. Da Isenkræmmerne i 1693 fik deres Laugs-
artikler af
Christian V,
rummede Byen en halv Snes af
disse nyttige Borgere. De var for faa til at danne et Laug,
og derfor gik de sammen med Urtekræmmere og Konditorer,
saa at Lauget fik Navn af »Urte- og Isenkræmmer- samt
Sukkerbagerlauget«. Om Isenkræmmerne hedder det i Ar
tiklerne, at de — foruden de mange Slags Kramvarer i
Metal — maatte og skulde falholde
alle Slags Papirer,
som
derefter specificeres, medens der for de øvrige Laugsmed-
lemmers Vedkommende kun lige nævnes Handel med Papir.
Urtekræmmerne driver den Dag i Dag nogen Handel med
Brevpapir, hvorimod Papiret vel maa siges at være gaaet
helt ud af Isenkramhandelen.
Isenkræmmerne, hine fjerne Tiders Papirhandlere, var
som oftest Tyskere og tilhørte derfor St. Petri Menighed.
En af Isenkræmmerne, hvis Navn er bevaret fra en Tid,
der ikke ligger ret langt efter Laugets Stiftelse, var dog
Svensker:
P eter Baadh,
født i Ystad 1679. Han stiftede i
1717 den Isenkramforretning, der endnu bestaar som »Baadh
& Winthers Efterfg.«
I 1698 købte Lauget Søbotchers Gaard paa Østergade
— nuværende Nr. 55 — og indrettede den til Kompagni
hus. Den 26. Maj 1699 indbragte Monsieur
D rew sen
fra
Papirmøllen (d. v. s. Johan Drewsen fra Strandmøllen) 50
Ris graat Papir med Tilsagn om, at han vilde indsende
mere, som skulde staa paa Kompagnihuset Aaret igennem,
saa at Kræmmerne kunde blive forsynede derfra. Et halvt