31 / 102
Joachim Moltke. Denne erklærede, at han ikke kunde op
drive det forlangte Kvantum Papir i Tyskland, og Ole Worm
var nær ved at opgive det hele. Det kom dog dertil, at
Molkte overtog Forlaget. Han efterlod sig ved sin Død i
1664 et ret anseeligt Lager af Papir, bl. a. »Jungfernpapier«,
»Traubenpapier« og »Narrenkappen«, der bar Navn efter
de i dem anbragte Mærker og som formodentlig har hørt
til Datidens mest efterspurgte Sorter.
Allerede i 1628 havde Moltke faaet kgl. Bevilling paa
at holde offentlig »Boglade« i Frue Kirke. Det var gammel
Skik, at Bogboder fandtes i Kirkerne. Siden blev det forbudt,
at Boghandlere — eller »Bogførere«, som de hed dengang
— havde Stade i Kirkerne, men den gamle Skik holdt sig
længe, trods Forbudet. Til dens Ophør bidrog efterhaanden,
at Børsen nu stod Boghandlerne aaben.
Naturligvis var det paalagt Moltke, at hans Forretning
i Frue Kirke skulde være en
ustraffelig
Boglade, der ikke
maatte rumme forargelige Materier mod den Augsburgske
Konfession, hvorved Ungdommen kunde forføres. Han for
fattede selv Andagtsbøger, og han tilegnede
E leonore K ri
stine Ulfeld
og hendes Mand,
Korfits Ulfeld,
den af ham
selv bekostede Fordanskning af
Vilhelm Alard
’s »Sjælens
aandelige Apotek«. Den Slags højtravende eller ligefrem
latterlige Bogtitler var almindelige i de Tider, — f. Eks.
»Troens Bestandighed og Tommelfinger«, »Gudfrygtige En
kers, fader- og moderløse Børns Apotek og Rosengaard«,
»Aandeligt Figenplaster«, »Enkens Taare og Tørklæde«, »En
from Christens Nathue, sammensyet med kraftige Sprog af
den hellige Skrift« og »Himmelens Provianthusnøgle«.
I Frue Kirke har Joachim Moltke sikkert haft adskil
lige Værker af den Art tilfals, men han var jo tillige Uni-