37 / 102
2—3 Aar af sin Oldermandstid havde han paa Laugets
Vegne 8 Processer for Højesteret. I
Rahbeks
»Minerva«
maatte han forsvare Lauget mod haarde Beskyldninger fra
Pibefabrikør
Casse,
men især havde han sit Besvær med
Regensprovsten
Anders Gamborg,
der var Professor i
Filosofi ved Universitetet.
Skønt selv ludfattig var Professor Gamborg vistnok
den første, der fandt paa at give fattige Studenter gratis
Adgang til Forelæsningerne. Han var i det hele en hjær
tensgod Mand, men somme Tider lidt for naiv. Saaledes
vakte han Opmærksomhed ved sin Afhandling om, hvor
ledes man kunde forbedre Fuglesangen i vore Skove. Hans
Forslag gik simpelt hen ud paa at lade Kanariefugle udruge
Spurveæg og oplære de derved fremkomne Unger: »Ved
saadan Forædling turde vore gemene Graaspurve med
Tiden stikke Kanariefuglen ud«.
Ogsaa i den Kampagne, Prof.
Gamborg
aabnede mod
Laugene, kunde Narveteten løbe af med ham. I et af sine
Stridsskrifter fra Midten af 1790’erne anførte han, at adskillige
Professioner ikke gav deres Udøvere tilstrækkelig Beskæfti
gelse Dagen igennem, og at Laugsvæsenet hindrede de paa
gældende i at udfylde den overflødige Tid med en Biprofes
sion. »At denne Lediggang«, tilføjer han, »ikke er fordelagtig
for Sæderne, har man Aarsag at slutte af det meget Jav,
som Krambod- og Slagtersvende ikke sjelden gjøre med Piger,
der komme at kjøbe hos dem. Det gaar saa vidt, at ærbare
Piger skamme sig ved at komme i visse Boder, fordi de ej
kunne være i Fred for slige Uartigheder«.
Friborg,
den ulærde Oldermand for Datidens Papir
handlere m. m., viste sig her som en større Menneske
kender end den filosofiske Professor, idet han i sin Mod-