40 / 129
Allerede medens Ludvig Ho lberg levede, p aa tæn k te Kong
Frederik den Femte at indrette et fran sk Th eater i en af Side
b ygningerne ved Ch ristian sbo rg Slot, som var rejst 1742, og
som Barokpoeten C. F. W a d s k iæ r besang, men P lanen blev
ikke realiseret. V o rt H o fth e a te r skabtes først nogle A a r senere
i et af den sindssvage Kong Ch ristian den Syvendes Luner.
Idéen dertil blev sikkert indgivet h am af han s Yndling, C rev
C o n ra d Holck, som derved smigrede M ajestæ ten s F o rfæ n g e
lighed og opnaaede at blive »D irecteu r des spectacles«, h v o r
ved han til sine øvrige Amu sem en ts k u nd e føje et H a rem af
franske Ak tricer og italienske Sangerinder, som var afhængige
af han s Vilje. D a Frederik den Store nylig havde rejst et fransk
H o fth e a te r paa G e n d a rm e nm a rk t i Berlin, og G u s ta f den T r e
dies Foræ ldre havde fulgt Eksemplet og ladet Lheatret ved
D ro ttn in gh o lm indrette, var det en let Sag for G rev H o lc k at
indbilde Kongen, at h an kom paa H ø jd e med Forbilledet ved
ogsaa at smykke det danske Flof med Skuespillere fra Ver-
sailles’ Periferi. D é r var A rn este d e t for den hele europæ iske
Iioftheater-Bevægelse. Og desuden h avde Kongen en dybere
Hensigt, som endnu kun hans næ rmeste kend te: H a n vilde selv
være Ak tø r. D en n e T rang var et Led af han s Sygdoms U d
vikling.
I Sommeren 1766 fik A rk itek ten , Professor Jard in O rd re til
at omdann e »det kgl. particulære Ru stk amm er« s Rum over
Christiansborgs søndre Stald til det Theater, der n u i en fo r
and ret Skikkelse d anner Rammen om det dan ske Theater-
mu seums Samlinger. Rummet begyndte sin T ilværelse som en
Sal for Selskabelighed, m indre for Kunst, et D u k k e th e a te r i
blaa, hvide og gule Farver, oplyst af en matgy lden Tone fra
Voksflammerne i fem bøhm iske Lysekroner, hvoraf de tre
h ang foran Scenen. Loftet bares af 22 joniske Søjler; Prosce
niet var perlefarvet og inddelt i Felter ved forgyldte Lister med
40