42 / 129
en gylden Roset foroven og E lefan thoveder i H jø rn e rn e . O r
kestret, hvor Sarti var Kapelmester og Jo h a n H a r tm a n n N æ s t
komm ande rend e, blev ved en B rystn ing skilt fra Parterret, det
vi n u k alde r O rch estre fauteuil, som bestod af 36 Sæd erækk er
med rød t Betræk. Bag disse laa Am fith e a tre t og paa Siderne
de blaa Loger, der kaldtes Pa rte rre noble. D e rin d e og i E ta
gernes Loger fordelte det fo rnemme Selskab sig efter Rang;
S tand sp erson er havde i Begyndelsen gratis A d g a n g ; Tæpp er
og Portierer dæmpede Samtalen, saa at man ret k u n d e give sig
Næ s te n s Rygte og Intrigen i Vold. Dog hæ n d te det, at en b o r
gerlig Person slap ind; en A fte n s a a ’ K ab inetssek retæ r Rever-
dil til sin Forargelse Kongens Frille, Støvlet-Kathrine, give Ku r
lige overfor Majestæ ten s Loge, hvor just D r o n n in g Caroline
Math ilde sad. M ed sine røde Fløjelsdraperier og Gu ld k v a ste r
lignede Kongens Loge en af Babylons hæ ng end e H a v e r; den
var a n b rag t paa højre Side mod R id ebanen h enn e ved det
rosen røde Fortæppe, og dens gyldne Brystn ing var buet s tæ r
kere u d end de øvrige Logers og p rydet med et (e n d n u b ev a
ret) fo rgyldt Løvehoved med R ing i M u n d e n , G u irla n d e r og
gyldne Palmegrene. Inde i Logen mod Vægg enes hvide Paneler
og blinde D ø re stod en højrød Stol, større end de øvrige:
D é r sad »H e rre n s Salvede«, D a nm a rk s og N o rg e s enevældige
Konge, og pintes af sin syge Fantasi; med alle Tegn paa sjæ le
lig U ro ledte denne syttenaarige Svækling efter seks »usaar-
lige, moralske Blinde«, imaginære Væsener, som h a n kaldte
»comme ?a« og haab ede at finde b la nd t de franske Skuespil
lere eller italienske Sangere. Saavidt han s Omgivelser forstod,
skulde disse Fa n tasifigu rer besidde en legemlig H a a r d h e d og
sjælelig Ra ahed u d en G ræn ser, og der kan ikke være nogen
Tvivl om, at h an s Forbindelse med et k a a d t D y r som Støvlet-
Kath rin e netop var betinget af disse forrykte Forestillinger.
Fo rho ldet v ar ikke nogen Solstraalefortælling, som senere
42