44 / 129
Skrib en ter h a r villet gøre det til. V ed sin Side i Logen havde
Kongen »G o u rm a n d « , Ynd ling shund en , som saa paa Ballet
terne og lyttede til Komedien med et U d tr y k af A n d a g t, der
gjorde Pub likum bristefæ rdigt af Latter. Men n a a r H e lte frem
stilleren, H e n ry de la Tour, fik Be rsæ rkergang i de V o lta ire ’-
ske Tragedier, hylede den. V istnok ikke med U rette.
Thi den franske T rup , der med personelle F o ra nd rin g e r efter
Kongens eller hans Omgivelsers Luner blev her i seks Aar,
havde k u n ét Fo rtrin fremfor Skuespillerne paa Kongens
Ny to rv , nemlig at komme fra V erd en s toneang iv ende Land.
A k tø re rn e talte et Sprog, som blev anset for at være langt
finere end det hjemlige. Men deres Fremstillinger næ redes
ikke af selve Livet; det opfordrede de ensartede Helte- eller
Heltindero ller ikke til. Opgaven var at fremføre Fo rfatterens
Sprogblomster saa velklingende som muligt. A k tø re rn e s G a n g
var afmaalt; Stolthed og Foragt stod at læse i T y ra n n e n s eller
den k rænk ed e Elskers Ansigt, medens E lskerinderne klagede
og klynkede, hvad enten de skulde u d try k k e G læ d e eller Sorg.
Ho fth e a tre ts Læge, C lemens Tode, sammenlignede D e la Tour
med den romerske G lad iato r i Kongens H av e: »D e n øverste
Del af Kroppen og det venstre Been havde en vertikal Direc-
tion, det høire Been stod perpendiculair; han s Person forestilte
altsaa i visse Maader, helst n a a r Hæ n d e rn e laa paa Kors over
Brystet, en B rønd paa Landet eller en Slagbom, n a a r den staar
aaben«. Rimeligvis agerede de mere menneskeligt i Synge-
stykkerne, og det er muligt, at de danske Skuespillere kan
have haft G avn af at se deres galliske Lethed, men i T rag ed ie
spillet satte de daarlige Spor, og T id en s første Kritiker,
Rosenstand-Goiske, advarede de unge dan ske T alen ter mod
at kopiere deres Klagetoner, Svulst og stereotype Manerer.
Et M inde om denne Form for scenisk A k tio n lever endnu,
komisk belyst, i »Kærlighed uden Strømper«, som blev skrevet,
44