46 / 129
da F r a n skmæ n d e n e havde hu se ret paa H o fth e a tre t i fem Aar.
Deres U n a t u r stemte J o h a n H e rm a n W essels Lune. M a n til
lægger h am nu i Skolerne ud e lu k k e n d e litteræ re Forbilleder,
som h a n h ar villet revse. M e n det tu rd e dog være et Spørgs-
maal, om h a n ikke blot h a r villet more. W essels N a t u r egnede
sig ikke til at ringe D omm ed ag ind, og A le x a n d rin e re n i den
franske Tragedie døde ikke af h an s Satire. H a n s geniale
V ittigh ed svæ rk maa være skrevet con amore, og det fremførtes
da ogsaa først af unge D ilettan te r i Selskabet »D e t Skiønnes
m u n tre Dy rk ere« , D atid en s Studenterskuespillere, ligesom
»G en b oe rne « mange A a r senere. Fø rst da Kom ikk en havde
staaet sin Prøve i Rampelyset b la nd t de Unge, slap den ind
paa Nation alscenen . Skønt Satiren er tidsbestemt, h a r den ved
sin komiske Kraft overlevet den Gen re, den parodierer. Wessel
vilde, at S tykket skulde spilles med komisk A lvor; de »høje«
Steder i Stykket skulde udføres højtragisk, de kæ lne smeltende,
og de lave med lavt Mæ le — altsaa netop som F ra n s km æ n
dene spillede Komedie paa Ho fthe atre t. D e n n e Ba gg rund for
Mestervæ rk ets Tilblivelse bør ikke overses i fremtidige norske
og danske Skoleudgaver af »Kæ rlighed uden Strømper«. D e r
er ogsaa noget karakteristisk i, at S tykket fremkom just i det
Aar, da F remm edh erredømm et blev træ n g t tilbage ved Struen-
sees Fald. Wessels Lune rensede Luften. Vi var igen paa
vort eget.
D e franske A k tø re r skulde være H o ffe t til »Z iir og Hon -
neur«. D e t kostede mange Penge, alene i 1767 30.000 Rdlr.,
medens M ajestæ ten s U d g ift samme A a r til Skuepladsen paa
Kongens N y to rv k u n var 7000 Rdlr. F r a n skmæ n d e n e fo rrin
gede A ristok ratie ts Interesse for den hjemlige Scene, hvor
man ganske vist spillede b edre Komedie, men k u n talte »det
gemene Sprog«, som Jean de France siger, og ikke havde Raad
til at iføre sig de F ranskes elegante Rokokoklæder. N a a r de
46