114 / 117
derinde som i de sidste Aar under
W a t t s
og
T h r a n e s
Direktion.
Nogen bedre Post for
W a t t
kunde næppe tænkes; i
den faar han Anvendelse for sine Evners Alsidighed. Hans
mangeartede Kundskaber, udviklede ved hans mange Rejser
den halve Yerden rundt, hans tidligere Teatervirksomhed
og hans journalistiske Fortid, hans elskværdige Optræden
og sunde Sans, han3 populære Navn og sjældne repræsen
tative Evne — alt kommer ham til Gode i hans Stilling
som artistisk Direktør for Københavns Tivoli. Og i Gros
serer
T h r a n e ,
Formanden for Kontrolkomiteen, har Watt
en Meddirektør, hvis solide Forretningsdygtighed, admini
strative Talent og praktiske Blik er ham og Tivoli en ud
mærket Støtte. Under de
to Mænds Ledelse kunde
man trygt overdrage Tivoli
det Hædeishverv at være
Midtpunktet i Danmarks
første store Udstilling.
I de nu forløbne 50
Aar har Tivoli gjort sig
fortjent til den Titel, der
er den højeste Udmærkelse
for et Etablissement af
dets Art, Titlen
Institution.
Den Titel er Tivolis Udøde
lighedsbrev. Thi Institu
tioner dør aldrig.
Og
endnu er Tivoli blandt
dem, hvis Uundværlighed
anerkendes af alle.
Thinaar Du i 8Dage har
ærgret Dig over, at din
Nabo ligger
paa Landet, mens Du maa blive i den op
hedede By, gaar Du Alten efter Aften i Tivoli, mens et
arrigt: »Lidt Fornøjelse maa man dog for Pokker have
Raad til at unde sig selv«, svæver over dine Læber. Tivoli
bliver dit
S o m m e r l a n d s t e d .
Robert W att,
110