108 / 117
salen til, naar Luerne fik baade Basar, Krebsehus og Kegle
bane til at futte af, naar Bladene skændte paa det, fordi
Rotternes Talrigbed blev foruroligende og Artisterne for
kedelige, fordi Belysningen var saa daarlig, at »man i de
ubedaekkede Lysthuse kunde træffe Nymfer, der teede sig,
som var de i offentlige Huse« — det var altsammen Baga
teller, som Tivoli ikke tog sig nær; det vidste jo, at Be
brejdelserne var dikteret af den pure Kærlighed.
Af Bladene var der navnlig ét, der en Tidlaugomfat
tede Tivoli med en inderlig Kærlighed, der blev holdt i Live
ved Redaktørens aftenlige Beseg.
Men en skønne Dag
rev det ud, de varme Følelser slog over i en hæftig Kulde.
Det gik nok saadan til: Redaktøren var som sædvanlig i
glad Selskab derinde en A ften; da han imidlertid i en paa
faldende Grad viste sig ubehagelig, blev der tilsidst En
stemmighed for at blive ham kvit, og han blev
heldt ud.
Men Dagen derpaa begyndte han i sit Blad en Krig mod
Tivoli, og var navnlig utrættelig i at minde Magistraten om
Tivolis urimelig lille Leje. Om det var dette, der aabnede
Magistratens Øjne, skal være usagt — forhøjet blev Lejen
imidlertid just paa dette Tidspunkt, og glad var Redaktøren.
Tivoli førte en rolig Tilværelse, saa længe det havde
med Staten at gøre, og hvert Aar betalte det punktlig sine
472 Rdl. 3 mrk., den berømmelige Lejesum, der ved Statens
Skikkelighed og til Aktionærernes Glæde fik Lov at holde
25 Aars Jubilæum.
Men da Fæstningsterrænet blev Magistratens, var den
Herlighed forbi.
For Kjøbenhavn er Tivoli noget nær en
Helligdom, for Københavns Kommune .150,000 Kvadratalen
Byggegrund. Magistraten
lagde p a a .
Først til 3000 Rdl.,
saa til 12,000 Kr., der i Løbet af en halv Snes Aar jævnt
nærmede sig de 20,000 Kr.
Men i 1882 tog den fat med Alvor. Den forlangte kort
og godt 70,000 Kr. Det var slemt, syntes Aktionærerne,
men det værste var dog, at Vandalerne ovenikøbet vilde,
der skulde skæres bort her og ryddes væk hist, og Gader
lægges baade paa kryds og tvers.
Man protesterede, for
104