DA BLIKKENSLAGERLAUGET KOM
FOR KOMMISSIONEN
I
de to sidste Decennier af det
18
. Aarhundrede var
Forholdet mellem Mestre og Svende ofte meget van*
skeligt rundtom i forskellige Laug. Mestrene besvæ*
rede sig over adskillige Svendeskikke, som var indført
hertil fra Tyskland. Man hørte forøvrigt ogsaa fra
Svendenes egen Kreds en og anden Klage derover.
Men i alt væsentligt var det Modsætningsforholdet
mellem Mestrene paa den ene og Svendene paa den
anden Side, der gjorde sig gældende. Løn og Arbejds*
tid var ikke de store Stridsspørgsmaal. Hvad Sven*
dene anførte, var særlig bygget paa den Betragtning,
at gamle Laugsbestemmelser eller Sædvaner i mange
Tilfælde begunstigede Mesteren i en urimelig Grad.
Saaledes klagede man i nogle Fag særlig over, at Me*
stre og Svende ikke var ligestillede med Hensyn til
Opsigelsesretten. Der blev fremdraget Eksempler paa,
at en Svend, som efter lovlig Opsigelse havde sagt sin
Mester Farvel, ikke maatte tage Plads hos nogen anden
Mester, før ban i
3
Maaneder havde været borte fra
Byen. Indenfor Blikkenslagerfaget var det galt med
de Skikke, der knyttede sig til Anerkendelsen som
»gemachter Gesell«; her kunde man se baade en Me*
ster og en Svend besvære sig derover. En anden Klage
indenfor Blikkenslagerlauget tog Sigte paa det For*
hold, at
gifte
Svende blev udelukkede fra at nyde godt